Kendte25. september 2015

Skræmmende? Her tager kajakturen uventet drejning

Michelle Feis nød en kajaktur med en af sine venner, da et af havets mest sofistikerede rovdyr dukkede op – se videoen med det vilde møde lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kajak_roed.jpg

Michelle Feis og hendes veninde fik for nogle uger siden en kajaktur, som de nok sent – hvis ikke aldrig – glemmer.

For da de padlede ud fra Roche Harbor i Washington i det nordvestlige USA i slutningen af august – med kurs direkte mod det åbne hav – kom der pludseligt omkring 30 spækhuggere.

Og de enorme rovfisk kom helt tæt på de to veninders kajakker.

- Vi havde ingen idé om, at hvalerne var så tæt på os, da vi stak til søs. Det var simpelthen så god timing og held! Vi placerede vores kajakker så tæt på klipperne som muligt, så vi ikke var i vejen for dem, skriver Michelle Feis som kommentar til videoen af det sælsomme møde, som hun lagde på YouTube for et par uger siden.

- Men de var overalt. Husk på at vores kajakker ikke er mere stabile end noget drivtømmer. Der må have været 30 hvaler, der legede, sprang og mæskede sig i en lakse-morgenmad.

- Det var så fantastisk, uforståeligt, ubegribeligt. Det var en drøm, der kom i opfyldelse, siger Michelle Feis.

Du kan se videoen med deres hval-møde lige her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold