Kendte12. marts 2018

I gang med fotoshoot: Her styrter helikopter ned i New York

Fem personer blev dræbt, da en helikopter styrtede ned i New Yorks East River søndag aften. Fem passagerer, der var i gang med en privat fotoshoot over millionbyen, blev dræbt, da helikopteren fik motorproblemer og styrtede i floden få øjeblikke efter, at dette foto blev taget. Piloten overlevede som den eneste
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/helikopter.jpg
 Foto: Twitter

En helikopter styrtede søndag aften ned i New Yorks East River – og fem personer ombord omkom på tragisk vis.

Den lille helikopter af mærket Eurocopter AS350 fik af stadig uforklarlige årsager motorproblemer, hvorefter piloten forsøgte at nødlande helikopteren på millionbyens East River.

Desværre var nødlandingen så voldsom, at alle fem passagerer ombord på dræbt, og kun piloten overlevede ulykken.

Det skriver Daily Mail.

De fem passagerer ombord på helikopteren var i gang med en privat fotoshoot over den amerikanske millionby lidt efter klokken 19 søndag aften, da helikopteren af stadig uforklarlige årsager oplevede motorproblemer.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/helikopter.jpg
 Foto: Twitter

Helikopteren fotograferet søndag aften - kort før at den styrtede ned i floden. Foto: Twitter

Piloten forsøgte at nødlande på floden, men nødlandingen var så voldsom, at helikopteren kort efter sank. Kun piloten nåede ud af helikopteren – de fem passagerer nåede ikke at få sig fri af sikkerhedsselerne, før at helikopteren sank til bunds.

Alle fem døde og blev efterfølgende klippet fri af redningspersonale. Piloten

Kort før helikopteren styrtede, tog en indbygger i New York flere billeder af helikopteren. Dette billede blev taget kort før, at helikopteren styrtede i floden og dræbte fem personer.

Billedet viser den rød-sorte helikopter flyve forbi både Frihedsgudinden og One World Trade Center kort før den fatale ulykke.

Den amerikanske havarikommission skal nu undersøge, hvad der præcis forårsagede motorproblemerne og dermed dødsulykken.

Sponsoreret indhold