Her skal Søren Spanning begraves

Søren Spanning, der døde onsdag, skal begraves den 22. februar.
Begravelsen kommer til af finde sted i Frederiksberg Kirke, det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge Ekstra Bladet vil der være mulighed for, at venner, familie og kollegaer kan sige et sidste farvel til skuespilleren.
Søren Spanning efterlod sig sin kone, skuespilleren Karen-Lise Mynster, sønnen Jasper og datteren den 29-årige datter Rosalinde Mynster, de fleste sikkert kender fra "Badehotellet".
Artiklen fortsætter efter billedet

Søren Spanning med datteren Rosalinde. (Foto: Claus Poulsen)
Søren Spanning blev for seks år siden ramt af en blodprop, der efterfølgende lænkede ham til en kørestol med lammelser i venstre side.
Blodproppen gjorde også, at han stort set forsvandt fra offentligheden.
Først tre år efter blodproppen ramte, viste Spanning sig igen - da han modtog Osvald Helmuths jubilæumslegat.
Søren Spanning havde en lang og flot skuespilkarriere bag sig, da han døde i onsdags.
Fra 1980 og frem til 1987 var han tilknyttet Det Kongelige Teater. Op igennem 90'erne og 00'erne medvirkede han i flere familiejulekalendere.
Derudover havde han en lang række film og tv-serier på CV'et.
Søren Spanning blev slået til ridder af Dannebrog tilbage i 1995.