Kendte24. december 2015

Nysgerrig? Her kan du følge Julemandens rejse i dag

En hjemmeside giver dig i dag mulighed for at følge Julemandens rejse rundt om Jorden, hvor han afleverer gaver til alle os, der har været artige i årets løb
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/julemanden.jpg
 (Foto: Screendump)

Jubiii! I aften går det endelig løs med and og flæskesteg – og det hele kulminerer for mange, når selveste Julemanden lægger vejen forbi med (forhåbentlig) en stor sæk fuld af gaver.

Men hvis du ikke kan vente og bare MÅ vide, hvor langt Julemanden er nået på sin verdensomspændende pakke-rejse, er der nu godt nyt.

For hjemmesiden NORAD har nemlig gjort det muligt at finde ud af, præcis hvor Julemanden er lige i dette øjeblik – og ikke mindst se, hvor mange gaver han indtil videre har nået at sende ud.

Da SE og HØR tjekkede klokken 14:17, var Julemandens kane på vej mod Papua New Guinea og havde allerede afleveret over 691.790.686 gaver, og for hvert sekund steg antallet af pakker, som den gavmilde julemand har afleveret til artige børn og voksne.

Du kan følge Julemandens rejse lige her – god jul til jer alle.

Sponsoreret indhold