Kendte5. oktober 2016

Haps! Her fanger statsministeren Pokémons under debatmøde

Den norske statsminister kunne bare ikke dy sig – og fandt derfor tid til at fange Pokémons under et debatmøde tirsdag. Dét til trods for at hendes parti tidligere på sommeren slog fast, at det vanedannende spil ikke hører hjemme, når der diskuteres politik i det norske folketing
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pokemon_go_0.jpg
 (Foto: All Over)

Det kan være overordentlig svært at holde snitterne fra sin mobil, når man elsker Pokémon Go.

Det kunne jo tænkes, at der var en Pikachu eller en Charmander, som bare ikke måtte undslippe…

Ja, faktisk kan det også være svært at holde snitterne fra Pokémon Go-mobilen, selv om man er landets statsminister – og selv om man er midt i et debatmøde.

Se nu blot dette billede.

Det viser Norges statsminister under den traditionelle 'trontaledebat'. Men statsminister Erna Solberg havde altså andet i tankerne end politik og debat – hun var nemlig travlt optaget af at fange de små lømler på mobilen.

Og det var måske ikke så heldigt… for tidligere på sommeren havde Solbergs parti ellers proklameret, at Pokémon Go bestemt ikke hørte hjemme i norsk politik.

- Stortinget er en nationalforsamling og ikke en legeplads. Af respekt for bygningen ville det være bedst, hvis man venter med den slags aktivitet til sin fritid, sagde Høyres repræsentant af Finanskomiteen, Heidi Nordby Lunde, tidligere på sommeren.

Desværre kunne Norges statsminister ikke vente, da der tirsdag var 'trontaledebat'. Og her fangede kameraerne altså 55-årige Erna Solberg i at lege det vanedannede spil under debatmødet.

Selv udtaler statsministeren, at hendes Pokémon Go-spil var ganske uskyldigt:

- Jeg tror, at Trine ville synes om, at jeg åbnede spillet, mens hun var på talerstolen. Alle, som kender til Pokémon Go, vil se, at der ikke er GPS-dækning, så det var ikke muligt at spille, udtaler Erna Solberg til det norske medie VG.

Sponsoreret indhold