Kendte24. februar 2020

Her er Vanessa Bryants hjerteskærende farvel

Netop nu mindes afdøde Kobe Bryant og hans 13-årige datter under en ceremoni i Staples Center i Los Angeles
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-02-24_kl._21.30.35.png
 (Foto: MEGA)

En tydeligt rørt Vanessa Bryant har netop holdt en tale for at mindes sin afdøde mand Kobe Bryant og deres 13-årige datter.

Venner, familie, kolleger og fans var samlet i Staples Center i Los Angeles for at minde de far og datter, der den 26. januar styrtede i døden, da de fløj med helikopter nær deres hjem i Calabasas, Californien.

- Tak, fordi I alle er her. Det betyder meget for os, lød det fra den 37-årige enke, efter en indledning af TV-værten Jimmy Kimmel.

- Jeg vil gerne takke alle for at være her i dag. Strømmen af kærlighed og støtte, som min familie har mærket fra hele verden har været opløftende, lød det fra hende.

Med til ceremonien var hendes døtre - Natalia på 17, Bianka på tre og lille Capri på syv måneder, og der var desuden musikalske optrædener fra Beyoncé og Alicia Keys.

Dernæst hyldede Vanessa Bryant på hjerteskærende vis sin 13-årige datter, som hun kaldte en "sød og venlig sjæl".

- Vi kommer ikke til at se Gianna gå i gymnasiet med Natalia.. vi kommer ikke til at se hende køre bil, lød det fra en tydeligt berørt Vanessa Bryant.

- Jeg kommer ikke til at fortælle hende, hvor smuk hun ser ud på sin bryllupsdag. Jeg kommer aldrig til at se min babypige gå ned af kirkegulvet, danse far-datter-dans med sin far... eller få sine egne babyer, sagde hun.

Derefter hyldede hun sin mand, som hun kalde for sin "soulmate":

- Jeg har ingen idé om, hvorfor jeg fortjente en mand, der elskede eller havde mere lyst til mig end Kobe, fortalte hun.

- Vi elskede hinanden med hele vores krop, to perfekte, uperfekte mennesker, som skabte en smuk familie og opfostrede vores søde og fantastiske piger, sagde hun om Kobe Bryant, som hun blev gift med i 2001.

Sponsoreret indhold