Her er traileren til sidste ”KLOVN”-film
Et kapitel i dansk film nærmer sig sin afslutning, tredje og – desværre – sidste ”KLOVN”-film rammer biograflærredet til januar.
I dag skydes nedtællingen dog for alvor i gang, for nu er traileren for den længe ventede film langt om længe blevet frigivet.
I traileren, som du kan se øverst i artiklen, tyder alt på, at der er meget på spil for særligt Frank. Til hans 50-års fødselsdag finder han nemlig ud af, at Mia vil skilles – og så er gode råd ellers dyre.
[node:aller-poll]
Casper har som altid en plan, og denne gang er Casper ikke i tvivl om, hvordan Mia-sagen skal håndteres: Hun skal lægges på is!
Imens drager Casper og Frank til Island på herretur – en tur der dog ikke går som planlagt.
I traileren ser vi således, hvordan der allerede opstår problemer i lufthavnen, da Frank bliver anklaget for at have gramset en pige på røven – og så ser vi også, hvordan Mia ender i en lortesituation, da hun børste tænder med en tandbørste, der har været en tur op i Caspers numse. Hvorfor og hvordan må vi vente med at få svar på, når filmen får premiere 30. januar.