Kendte5. januar 2021

Her er sagerne, der fik Jes Dorph fyret

Jes Dorph kan ikke selv genkende centrale dele af anklagherne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200928_mr_tantholdt_10.jpg
 Foto: Pressefotograf Mikael Rieck

Opdateret klokken 22.52

Jes Dorph er blevet erklæret uønsket som vært på TV 2’s kanaler - og dermed er han blevet fyret som vært for "Go' Aften Live".

Det sker på baggrund af to episoder i 2001 og 2003, hvor han har opført sig grænseoverskridende over for to kvinder, der dengang var journalistpraktikanter, skriver Politiken.

Jes Dorph-Petersen har ikke ønsket at give kommentarer til sagen, udover det han allerede har skrevet på sin Facebook-profil, og som han har udtalt til Politiken.

Til advokat Yvonne Frederiksen, der står bag den eksterne undersøgelse af sexisme og sexchikane på TV2, har de to kvinder fortalt deres historie.

Sag nummer et

Den ene kvinde blev inviteret hjem til Jes Dorph af en kollega. Her skulle Jes Dorph pludselig have lagt en hånd over hendes mund og presset hende ned på briksen. ifølge kvinden tiltvang han sig til sex med hende.

Ifølge Jes Dorph var forholdet frivilligt og efter fælles aftale.

- Min hjerne eksploderer. De anklager mig for noget alvorligt, som ligger 20 år tilbage, og som jeg ved er løgn. Det kunne jeg aldrig finde på. Sådan er jeg ikke. Det er simpelthen en opfundet historie. Hvorfor finder hun på det har jeg ikke noget svar på, men jeg ved, at det der er ikke sket, siger Jes Dorph til Politiken.

SAG NUMMER to

Den anden sag, der ligger to år længere fremme i tiden, bliver kvinden inviteret hjem til Jes Dorph, som er sammen med en mandlig kollega. De drikker, og mændene skulle lægge op til, at de skulle have sex.

Kvinden forklarer, at hun afviste mændene og kun tænkte på at komme ud af lejligheden.

Den episode husker Jes Dorph-Petersen til gengæld ikke noget om.

Om situationen skriver Jes Dorph-Petersen selv sådan her på Facebook:

- Jeg er blevet smidt ud af TV 2 for dengang at have opført mig på en måde, der ikke er forenelig med at være vært på TV 2 med henvisning til to indberetninger fra to tidligere medarbejdere. Og selvom der er helt centrale dele, jeg ikke kan genkende – og selvom vidner har støttet min forklaring - har advokatfirmaet og TV 2 alene valgt at lægge anmeldernes version til grund for deres afgørelse.

Opsagt aftale

Selvom Jes Dorph er blevet fyret fra TV2, har han egentlig været ansat hos Nordisk Film, der producerer "Go' Aften Live" for TV2. Hos Nordisk Film arbejder han som vært på TV2-programmer, og da han ikke længere er ønsket på TV2's sendeflade, har de underskrevet en opsigelsesaftale.

SE og HØR har modtaget en skriftlig kommentar fra administerende direktør i Nordisk Film, Ulrik Jørgensen:

- Jeg kan bekræfte opsigelsen. Det er dog ikke TV 2 men mig, der som direktør Nordisk Film TV, der har opsagt Jes Dorph. Da der er tale om en personalesag har jeg ikke yderligere kommentarer.

SE og HØR har kontaktet advokat Yvonne Frederiksen for selv at få indsigt i referaterne med de to kvinder, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Jes Dorph-Petersen.

Sponsoreret indhold