Kendte31. august 2025

Her er Mette Frederiksens store hobby: Marmelade, ribs og blommer i Madeira

Denne sommer har statsministeren haft gang i kogegryderne hjemme i det private køkken, hvor syltekrukkerne nu har fået hæderspladsen
- Jeg har altid lavet mad, men det med at sylte er kommet denne sommer, fortæller statsminister Mette Frederiksen, 47, til SE og HØR, da vi møder hende i Sakskøbing på Lolland.
- Jeg har altid lavet mad, men det med at sylte er kommet denne sommer, fortæller statsminister Mette Frederiksen, 47, til SE og HØR, da vi møder hende i Sakskøbing på Lolland.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Tobias Hamann med Mette Frederiksen på gåtur

Sommeren går på hæld – og Mette Frederiksen er tilbage i arbejdstøjet efter sin ferie, hvor hun har fået sig en helt ny hobby.

- Jeg er gået helt amok i at sylte, afslører statsministeren over for SE og HØR, da vi møder hende på en vandretur i Sakskøbing.

Og det bugner med marmeladeglas i Mettes køkken.

- Jeg håber, jeg har lært mine børn, at man kan lave ret simpel og billig mad, som smager godt.
- Jeg håber, jeg har lært mine børn, at man kan lave ret simpel og billig mad, som smager godt.
 Foto: Dan Mariegaard

- Stikkelsbærmarmelade, solbærmarmelade, jordbær-rabarber-marmelade, brombærmarmelade, brombær-ribsmarmelade, nævner Frederiksen i flæng – og lyser op i et kæmpe smil.

- Du kender godt de dér tærter, som smager utroligt godt, ikke?
- Du kender godt de dér tærter, som smager utroligt godt, ikke?
 Foto: Dan Mariegaard

En lækker avec har hun også fremstillet.

- Og stikkelsbærcognac til dessert, fortæller Mette, der som det næste vil kaste sig ud i en rigtig klassiker til den søde tand.

- Mit næste projekt er blommer i Madeira. Det tror jeg godt, man kan.

- Madeiraen kan man købe, og blommerne kan man plukke. Og så lidt marcipan og lidt mørk chokolade, opremser den nyklækkede syltekok.

I sin travle hverdag prøver fru Frederiksen så ofte hun kan at spise med sin mand og familie.
I sin travle hverdag prøver fru Frederiksen så ofte hun kan at spise med sin mand og familie.
 Foto: Dan Mariegaard

Mette plukker både hjemme hos sig selv og ude i naturen med de mange vilde bær.

- Noget af det vokser faktisk vildt i Danmark. Det er jo lige nu – hvis man tager lidt ud på landet og finder noget vildt krat, så er der masser af brombær, forsikrer Mette.

Statsministerens nye syltehobby er opstået, fordi det gør hende glad at gå i køkkenet.

- Jeg har altid godt kunne lide at lave mad. Men jeg tror, jeg er en del af samme bevægelse som mange andre oplever lige nu.

SE og HØR og Mette havde sat hinanden stævne under hendes tur til Sydhavsøerne.
SE og HØR og Mette havde sat hinanden stævne under hendes tur til Sydhavsøerne.
 Foto: Dan Mariegaard

Ligesom der er flere, der tager jagttegn, der er flere, der fisker, der er flere, der begynder at sove ude i naturen – så tror jeg også at lave mere hjemmelavet mad er på vej tilbage.

Bedre på andendagen

Skal man forkæle Mettes gane, kan det i øvrigt være en god idé at servere middagsretter fra dagen før.

- Jeg kan faktisk bedre lide rester, end mad på førstedagen. Frikadeller fra dagen før på en rugbrødsmad – det smager jo helt vildt godt.

-Boller i karry smager som regel bedre på andendagen – og det gør lasagne også, lyder det fra nordjyden.

På en af de sidste sommerdage nød statsministeren det lune vejr på Lolland.
På en af de sidste sommerdage nød statsministeren det lune vejr på Lolland.
 Foto: Dan Mariegaard

De klassiske danske middagsretter indeholder traditionelt meget kød, men det er også oppe i tiden at udskifte med mere grønt.

- Jeg tror, at flere og flere af os spiser mindre kød. Og det er ikke fordi, at man skal det.

- Det synes jeg selv, man skal bestemme. Men der er kommet flere grøntsager ind i det danske folkekøkken igen – også i mit eget køkken, fortæller Mette.

Grisetryne, nej tak

Én fødevare finder man dog næppe hjemme i statsministerens køleskab.

- Grisetryne! Det kan jeg ikke.

- Jeg er opdraget til, at man spiser det mad, der bliver sat på bordet. Så jeg HAR spist grisetryne.

- Men den, synes jeg, var hård at komme igennem, erklærer madmor Mette med et smil.

Så er der plukket – og vi er sylteklar!
Så er der plukket – og vi er sylteklar!
 Foto: Instagram

Sponsoreret indhold