Kendte5. august 2020

Her er Kanye Wests vicepræsident

Rapperen har nu sat navn på den person, der skal være hans vicepræsident, hvis det lykkes ham at indtage Det Hvide Hus
https://imgix.seoghoer.dk/upiphotostwo752986.jpg
 Foto: MEGA

Kanye West har en ny kvinde i sit liv. I hvert fald når det kommer til hans politiske liv.

Den 43-årige rapper har nemlig sat navn på den person, der skal være hans vicepræsident, hvis det lykkes ham at indtage Det Hvide Hus.

West har nemlig søgt om at komme på stemmesedlen i delstaten Arkansas, og her fremgår det, at hans vicepræsident skal være Michelle Tidball.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ifølge Daily Mail er Tidball "bibelsk livscoach", og hun kommer fra Cody, Wyoming - det samme sted, hvor Kanye West har sin ranch, og hvor han har søgt tilflugt efter sit mentale sammenbrud.

Michelle Tidball har en bachelor i psykologi fra Universitet i Wyoming, og på sin hjemmeside, som pt. er "arkiveret", står der, at Gud besøgte hende på hospitalet, da hun var blot seks måneder gammel og var tæt på at dø.

- I et hospitalstelt besøgte Gud mig for første gang og talte om liv og skæbne, hvilket jeg stadig kan huske den dag i dag, fortæller hun på sin hjemmeside.

Sponsoreret indhold