Kendte19. november 2020

Her er dommen over "Retfærdighedens Ryttere"

Anmeldelserne er landet efter Anders Thomas Jensens nyeste skud på stammen "Retfærdighedens Ryttere" onsdag aften havde premiere
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Anmeldelserne er landet efter Anders Thomas Jensens nyeste skud på stammen, "Retfærdighedens Ryttere", onsdag aften havde premiere.

"Retfærdighedens Ryttere" har blandt andet Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas på rollelisten, og handler om den udstationerede soldat Markus (Mads Mikkelsen), der er nødsaget til at rejse hjem til sin datter Mathilde (Andrea Heick Gadeberg), fordi hans kone dør i en tragisk togulykke.

Men da Markus kommer hjem, bliver der sået tvivl, om der overhovedet er tale om et ulykke, eller om det ikke snarere er et attentat.

Anmeldelerne er begejstrede og deler rundhåndet ud af stjernene over hele linjen.

Ekstra Bladets anmelder giver filmen fem ud af seks stjerner og skriver blandt andet: "Jeg tror sgu, at Jensen har lavet sin femte klassiker på stribe. Det er da ret godt gået," og fremhæver 21- årige Andrea Heick Gadeberg for sin skuespillerpræstation.

Også Soundvenue og Jyllands-Posten kvitererer med fem ud af seks stjerner, og hylder den unge Andrea Heick Gadeberg.

"Anders Thomas Jensen har begået sin bedste film siden "Blinkende lygter" med uvurderlig hjælp fra årets stærkeste skuespillerensemble, anført af det lysende stjerneskud, Andrea Heick Gadeberg," skriver Soundvenues anmelder.

Politiken og B.T. tilsutter sig stjerneregnen, men heller ikke her får filmen topkarakter. Begge giver fem ud af seks stjerner.

"Hvor Anders Thomas Jensen med "Blinkende lygter" spandt en nærmest poetisk historie rundt om den sorte humor, er det, som om helheden ikke står lige så knivskarpt i "Retfærdighedens Ryttere, selv om den forsøger," skriver B.T.

[node:aller-poll]

Sponsoreret indhold