Kendte6. august 2020

Her er den nye "Masterchef"-dommer

Når den kommende sæson af "Masterchef" ruller over skærmen, så bliver det med en ny chefkok i det faste dommerpanel i form af Dak Wichangoen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/199745.jpeg
 Foto: TV 2

"Masterchef"-entusiaster kan godt begynde at glæde sig til den kommende sæson af den populære kokkereringskonkurrence, hvor dommerpanelet har fået sig en fornem opgradering.

Programmets nuværende dommere, Thomas Castberg, Jakob Mielcke og Jesper Koch, får nemlig selskab af den 33-årige Dak Wichangoen, der til daglig er køkkenchef på den populære Michelin-restaurant Kiin Kiin i København, og hun glæder sig enormt til at komme i gang.

- Det bliver godt. Det bliver fedt. Jeg forventer god mad og en masse sjov og ballade, lyder det fra en opstemt Dak Wichangoen, da SE og HØR fanger hende over telefonen.

- Jeg har jo været forbi nogle gange og været gæstedommer, og det har jo været sindssygt sjovt og spændende, siger køkkenchefen, der tidligere har medvirket som gæstedommer i både sæson tre og sæson fire.

Kiin Kiin-kokken glæder sig især til at få muligheden for at følge programmets deltagere og forhåbentlig hjælpe til med at gøre deres madkundskaber endnu bedre.

- Det bliver fedt at se, om de (deltagerne, red.) tager de ting til sig, som man giver dem. Altså de redskaber. Det håber jeg da.

- Det bliver også sjovt at se, at der rent faktisk er folk, der nørder derhjemme. Der er jo nogle af de her deltagere, der har været med før, som har mere lir i hjemmet, end jeg har. Og jeg lever af det, lyder det fra Kiin Kiin-kokken, der til tider godt kan bliver overrasket over, hvor meget køkkenlir, danskerne faktisk har derhjemme.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/capture_7.jpg
 Foto: All Over Press

Den 33-årige køkkenchef på Kiin Kiin, Dan Wichangoen, er klar til at trække i "Masterchef"-forklædet. (Foto: All Over Press)

- Man tænker jo: 'Hvorfor har du det her? Hvornår bliver det nogensinde brugt?'. Og det gør det jo. Al deres tid og energi, når de ikke går på almindeligt arbejde, det er jo at lave mad, og det, synes jeg jo, er super fedt.

Et glædeligt gensyn

Når Dak som ene kvinde træder ind i det ellers fuldt mandsopdækkede dommerpanel, så bliver det i form af Thomas Castberg, Jakob Mielcke og Jesper Koch nogle velkendte ansigter og et glædeligt gensyn for hende.

- De er jo sådan lidt storebrødre for mig, hver gang jeg er derinde. De er super søde og sørger for, at jeg har det godt. Gennem vores kokkekarrierer har vi mødtes til kokketræffe og lavet mad sammen, og det er altid hyggeligt.

- Og så har jeg jo stået i lære under Jesper, så det bliver lidt sjovt, om jeg går tilbage i rollen som elev og bare siger: "Ja, tak".

Dak tror nu ikke, at det bliver tilfældet og satser på, at hun som ny "Masterchef"-dommer kan komme til at give sin tidligere chef lidt igen.

- Jeg behøver ikke at være enig med ham nu, griner Dak.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/pgm24_castberg_mielcke_loefter_dak.jpg
 Foto: TV3

Gøgl og løjer skal der nok blive masser af, når Dak Wichangoen bliver en del af det faste "Masterchef"-dommerpanel. (Foto: TV3)

Er en smule nervøs

Selvom Dak glæder sig og ser frem til den kommende sæson af "Masterchef", så er der alligevel en smule nervøsitet gemt i hende, når hun skal stå side om side med sine meddommere.

- Det er jo dem, man har set op til, og det er stadig dem, jeg ser op til, så det er sådan lidt med ærefrygt, forklarer hun.

- Der er jo også en lille smule præstationsangst over at skulle stå der og bedømme noget mad, som de måske tænker, at de ikke er helt enige i.

Når Dak trækker i "Masterchef"-forklædet er hun helt klar på at skulle løbe en smule hurtigere en normalt. Hun er nemlig fortsat i fuld vigør som køkkenchef på Kiin Kiin, der serverer thailandsk Michelin-hædret mad i spitzenklasse.

- Jeg tror bare, det ligger til os allesammen at have travlt. Det der med at være kok, der har du jo bare så mange bolde i luften, og vi er vant til hele tiden at være i gang.

- Jeg tror, det er meget rart, at vi er fire. Så kan vi give hinanden lidt hjælp, lyder det fra Dak Wichangoen.

Optagelserne til den kommende sæson af "Masterchef" går i gang senere på året og kan opleves på TV3 og Viaplay.

Sponsoreret indhold