Kendte27. februar 2020

Her er beviset på, at hunden er vores bedste ven

Der er ingen tvivl om, at hunden er menneskets bedste ven. Se nu blot dette billede, der viser en dreng, der fik moralsk opbakning af sin firbenede ven, da han blev sendt i skammekrogen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hund_front_7.jpg
 (Foto: Jillian Marie Smith/Facebook)

Har du nogensinde tvivlet på, at hunden var menneskets bedste ven? Så kig venligst på dette hjertevarme foto, der viser en lille dreng, der får moralsk opbakning af sin bedste ven: Hunden Dash.

Lille Peyton, fra Sandursky, Ohio, var blevet sendt i skammekrogen af sin mor, efter den lille dreng havde været oppe at toppes med sin 3-årige søster.

Den lille dreng manglede dog ikke selskab og moralsk opbakning, mens han var sendt i skammekrogen. Familiens hund, en engelsk mastiff ved navn Dash, gjorde ham nemlig selskab.

Og det søde syn var svært at modstå, fortæller moderen Jillian til The Dodo:

- Jeg kunne ikke være sur længe, fordi det bare var så sødt, hvordan Peyton tog sin arm rundt om Dash. Jeg tror, at Dash vidste, at Peyton havde brug for sin kammerat, da han blev sendt i skammekrogen.

Sponsoreret indhold