Kendte16 timer siden

Her er Anne-Marie Rindoms sande ansigt

Sejleren er normalt glad og ligetil, men i ”Forræder” måtte hun finde en anden side frem
Anne-Marie Rindom er med i seneste sæson af hitprogrammet "Forædder" på TV 2.
Anne-Marie Rindom er med i seneste sæson af hitprogrammet "Forædder" på TV 2.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Her er Anne-Marie Rindoms private kærlighed

Der var kamp til stregen, da sejleren Anne-Marie Rindom og tv-værten og skuespilleren Sarah Grünewald gik i flæsket på hinanden ved det runde bord i ”Forræder”.

Fløjlshandskerne blev lagt, og de to forrædere gjorde deres bedste for at få den anden elimineret fra TV 2-programmet.

Anne-Marie Rindom, der normalt er en sød og hensynsfuld pige, skruede bissen på, selvom det egentlig er en anden side, der kendetegner hendes sande jeg.

- Det kom lidt bag på mig, at det at være glad og åben og at sige det, som man gerne vil, ikke er så smart derinde. Der skal lidt mere filter på derinde. Men det er jo sådan, jeg er, at jeg siger det, som falder mig ind, så det skal jeg også huske at holde fast i, forklarer Anne-Marie til SE og HØR.

Anne-Marie Rindom lever af at sejle og har flere store guldmedaljer bag sig.
Anne-Marie Rindom lever af at sejle og har flere store guldmedaljer bag sig.
 Foto: Jesper Sunesen

Selvom tonen indimellem blev hård, så mindede hun hele tiden sig selv om, at det kun var et spil. Alliegevel blev hun påvirket af tiden på Hvedholm Slot.

- Man bliver suget helt ind i det, og når man også går op i, at man gerne vil komme langt, så er det en naturlig reaktion. Men vi bliver også hjulpet i forhold til, at der er psykologer, som vi snakker med inden i forhold til at minde om, at det bare er et spil. Men jeg synes, det var hårdt, erkender OL-vinderen.

Hun brød sig ikke om at starte rygter om de andre deltagere for at sikre sin egen overlevelse i programmet.

- Nogle gange hørte jeg nogle andre sige noget om mig, og så kunne jeg godt i starten være sådan lidt uha. Men det var jo heldigvis bare et spil, og jeg synes, at folk var rigtig gode til ikke at gøre det personligt, siger Anne-Marie Rindom.

Anne-Marie Rindom med sin partner Ryan Palk, der er en sejler fra Australien.
Anne-Marie Rindom med sin partner Ryan Palk, der er en sejler fra Australien.
 Foto: Privat / Instagram

Sponsoreret indhold