Kendte3. januar 2019

Åh nej! Her er årets første bizarre modetrend

Endnu et år... endnu et modeforsøg der nok ikke burde have set dagens lys – hvad synes du om det seneste påfund?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/taske.png
 Foto: Plywood

Med hvert års kommen ser vi som altid det ene forsøg på den nye store trend efter den anden.

Nogle får mærkværdigt nok succes og alle med på bølgen, mens andre heldigvis aldrig rigtig bliver til noget.

Alene sidste så vi forsøg på jeans med så lidt stof, at der var overladt absolut intet til fantasien. For slet ikke at tale om solbriller så smalle, at de drilske stråler snildt kunne blinde - og tak for dén Beyoncé og Kendall Jenner...

Nu viser 2019 sig så allerede fra sin bedste side med endnu en bizar trend: Rygsækken i personstørrelse!

Ja, I læste rigtigt: Det nye hit er en kæmpestor rygsæk til de ekstra lange skoledage. Eller måske weekendturen, hvor tøjkrisen rammer under pakningen?

Artiklen forsættes under billedet…

https://imgix.seoghoer.dk/taske_2.jpeg
 foto: Plywood

Det er det japanske firma Plywood, der står bag den meterhøje og 180 liter store rygsæk. Til den nette sum af 1.593 danske kroner - foruden forsendelsen fra Japans selvfølgelig - kan den endda blive din.

Så det er altså noget af en sjat, du skal have op af lommen for den gigantiske skoletaske, der måske også er den direkte vej til en solid rygskade.

Sækken vejer nemlig i tom stand hele 1,6 kg, så det er ikke mange ejendele, der kan fyldes i, før vægten bliver noget af en klods på ryggen.

Nu tror du måske, at dette monstrum ikke kan have købere, men så tager du fejl.

Tasken med plads til et mindre barn inden i er nemlig allerede udsolgt hos forhandleren i oprindelseslandet Japan – men ifølge sælgeren er der snart nye på lager til de lytsne, der står og mangler ekstra opbevaringsplads til de lange skoledage.

Sponsoreret indhold