Kendte13. maj 2022

Hemmelig dødsårsag: Skuespiller Fred Ward er gået bort

Den amerikanske skuespiller er i en alder af 79 år gået bort. Dødsårsagen holdes stadig hemmelig.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megaetsdfoeyec005_166902.jpg
 Foto: MEGA

Den Golden Globe-vindene skuespiller Fred Ward er gået bort i en alder af 79 år.

Det bekræfter hans talsmand Ron Hofmann over for det amerikanske medie People.

Fred Ward har arbejdet som skuespiller i over 40 år, og han er bedst kendt for sine optrædener i "Tremors" og "The right stuff".

Ron Hofmann fortæller til People, at skuespilleren døde i søndags, men flere detaljer deler han ikke.

Efter familiens ønske bliver Fred Wards dødsårsag og omstændighederne omkring dødsfaldet holdt hemmelig.

I sin mere end 40 år lange karriere har skuespilleren medvirket i et hav af film og tv-serier.

Han har sågar vundet en Golden Globe i sin prestigefyldte karriere.

Før han sprang ud som skuespiller, havde Fred Ward et særdeles begivenhedsrigt liv.

Han har både arbejdet i det amerikanske flyvevåben og som skovhugger, før han gik til det store lærred.

Fred Ward efterlader sig hustruen gennem 27 år Marie-France Ward og deres søn Django Ward.

Sponsoreret indhold