Kendte15. december 2021

O.J. Simpson er atter en fri mand

O.J Simpson er officielt en fri mand, efter at han de sidste fire år har været på prøveløsladelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21348686799998-1920x1330we.jpg
 Jason Bean/AP/Ritzau Scanpix

Manden, fra en af de mest berømte drabssager i USA's historie, som han blev frikendt i, er atter en fri mand.

O.J. Simpson har nemlig været på prøveløsladelse siden 2017 for et væbnet røveri, der fandt sted i 2008.

Egentlig blev han idømt 33 års fængsel for røveriet, men grundet hans alder og gode opførsel blev han altså sat fri i 2017.

Her har han skulle være i jævnlig kontakt med myndighederne, og holde sig på den rigtige side af loven.

En fuldstændig fri mand

Det er lykkedes, for den 1. december i år slap O.J. ud af de betingelser.

- Mr. Simpson er en fuldstændig fri mand nu, siger O.J Simpsons advokat, Malcolm LaVerge ifølge AP News.

Hvad den tidligere amerikanske fodboldspiller nu skal få tiden til at gå med er ikke sikkert. Da han i 2017 blev prøveløsladt, fortalte han, at han ville flytte til Florida.

I stedet flyttede han dog til Las Vegas.

Frikendt for mord

O.J. Simpson er bedst kendt for at blive frikendt for mordet på sin ekskone Nicole Brown Simpson og hendes ven Ronald Goldman.

De blev begge fundet stukket ihjel ude foran Nicole Simpsons hjem i Los Angeles af flere knivstik den 12. juni 1994.

Fem dage efter mordene mente politiet, de havde beviser nok, til at anholde sportsstjernen, men da han ikke dukkede op, begyndte en berømt biljagt på O.J., som over 108 millioner amerikanere fulgte med i.

I sidste ende endte det dog med, at retten i Californien ikke fandt ham skyldig. O.J. var med andre ord en fri mand, indtil han i 2008 begik det væbnede røveri i Las Vegas.

Sponsoreret indhold