Helle Thorning-Schmidt rasede over øgenavn: - Vi kan ikke alle ligne en pose lort

LÆS OGSÅ: Helle Thorning-Schmidt: Troels Lund Poulsen og Lars Løkke Rasmussen ville smadre mig
Hun er blevet kaldt meget i sin tid som spydspids for Socialdemokratiet.
Et af de øgenavne, som har klæbet til Helle Thorning-Schmidt var det lidet flatterende mærkat Gucci Helle.
Hun har aldrig udadtil gjort oprør, men i Radio 4-programmet “Et kapitel for sig” fortæller det tidligere statsoverhoved, hvordan hun reagerede på de indre linjer, da øgenavnet var spritnyt.
- Du skal kraftedme ikke kalde mig for Gucci-Helle. Vi kan jo fandme ikke gå rundt og ligne en pose lort ligesom dig allesammen, gengiver hun i radioprogrammet.
Svadaen blev serveret for Freddy Blak, for Thorning vidste, at han var ophavsmanden til øgenavnet.
- Freddy og jeg havde et ret bramfrit sprog med hinanden. Men han lignede også en pose lort, og jeg mener også, at sådan kan vi ikke allesammen gå rundt og se ud - og det tog han også nogenlunde pænt, men jeg kan huske, at så sur blev jeg.
Hun medgiver, at det var et godt øgenavn til hende, for det placerede hende som en pyntedukke, som højreorienteret og ude af touch med baglandet - og så var det sjovt.
Udover, at det var sjovt var det også et meget rammende mærkat, da hun så lidt finere og mere modebevidst ud end sine partifæller. Noget, der dog ikke krævede en sejlivet indsats, da mode ikke var i højsædet hos de øvrige socialdemokrater, lyder det videre.
Helle fastslår, at øgenavnet blev brugt til at gøre hende inkompetent og fratage hende sit inetellekt ved at reducere hende til en pyntedukke. Og det var det, der gjorde hende rasende.