Kendte6. november 2023

Helle Thorning afslører vild ven: Sms'er med Rihanna

Danmarks tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt har en A+ kendis i sin telefonbog, som hun også har skrevet med
Helle Thorning-Schmidt er 56 år gammel.
Helle Thorning-Schmidt er 56 år gammel.
 Foto: Lars H. Laursen

Hvem er den mest kendte person, du har i din telefonbog?

Nærmest ligemeget hvem du svarer, kan vores allesammens tidligere statsminister, Helle Thorning-Schmidt, toppe dig.

For hun har nummeret på ingen ringere end Rihanna, afslører hun over for Pelle Peter Jencel i DR P3-programmet "Åbent Hus med Pelle Peter Jencel".

- Den fedeste SMS er fra Rihanna, siger Helle Thorning.

- Har du en SMS fra Rihanna, spørger værten, mens hans kæbe næsten rammer gulvet.

- Hvorfor har du en SMS fra Rihanna, spørger han igen.

- Det er fra forskellige lejligheder, da jeg var i Red Barnet, svarer dronningen af Vestegnen.

Helle Thorning er lige nu mest i medierne for noget andet end hendes smarte telefonbog - nemlig hendes angreb mod Danmarks vicestatsminister, økonomiminister og forsvarsminister, Troels Lund Poulsen.

Troels Lund Poulsen er 47 år gammel.
Troels Lund Poulsen er 47 år gammel.
 Foto: Dan Mariegaard

Det er hun, fordi det var ham, der tilbage i 2010 lækkede hendes skattepapirer til pressen. En sag, man i dag kalder for Helle Thorning-Schmidts skattesag.

Helle Thorning vil gerne have en undskyldning fra Troels Lund Poulsen, men det har han ikke givet hende.

Troels Lund Poulsen, også kendt som traktortroels, er lige nu et godt bud på at blive partiet Venstres næste formand, efter Jakob Ellemann-Jensen stoppede endegyldigt i politik.

Sponsoreret indhold