Kendte6. april 2024

Hele Danmarks handyman: Flemming Leth overvandt hård barndom

Den karismatiske gør-det-selv vært har givet sit sidste råd. Han havde en hård opvækst bl.a. på drengehjemmet Godhavn, men det lod han sig ikke mærke af
Flemming Leth forblev handyman til det sidste, selv om hans helbred var svækket og projekterne tog længere tid. Han blev 80 år.
Flemming Leth forblev handyman til det sidste, selv om hans helbred var svækket og projekterne tog længere tid. Han blev 80 år.
 Foto: Flemming Jeppesen

LÆS OGSÅ: Flemming Leth er død

I sine brune overalls tonede Flemming Leth i mange år frem på skærmen, hvor han gav gode råd om alt fra ødelagte bordplader til reparationer af gamle ure.

Rå linolie og wienerkalk var ofte på ingredienslisten, når han kom med gode gør-det-selv-tips til danskerne i DR-programmet ”Det' Leth”.

Men nu har den vellidte handyman givet sit sidste råd og fikset sin sidste ting.

Forleden døde han og efterlod sig sin kone, Ingelise, og tre børn. Parret nåede at fejre deres sølvbryllup. Det fortæller tv-lægen Peter Qvortrup Geisling, 61, der i mange år var kollega med Flemming Leth på DR.

– Jeg var så heldig at blive inviteret til Flemming og Ingelises sølvbryllup for nylig. Det var en enormt fin fest, lyder det.

Golf blev fritiden flittigt brugt på. I 2003 blev Leth fyret fra DR, da han brød reglerne for, hvad man måtte reklamere for, når man var ansat på tv-stationen.
Golf blev fritiden flittigt brugt på. I 2003 blev Leth fyret fra DR, da han brød reglerne for, hvad man måtte reklamere for, når man var ansat på tv-stationen.
 Foto: René Schütze

Gennem Qvortruo Geislings lange venskab med Leth drillede tv-lægen altid med, at handymandens popularitet gjorde, at Leth snuppede priserne for næsen af tv-lægen.

I årevis havde Flemming kæmpet med sygdom. Først blev han ramt af prostatakræft, så svækkede en hjerneblødning ham, og til sidst blev han ramt af lungesygdom.

Alligevel bevarede han sit gode humor til det sidste.

– De dansede brudevals, men Flemming havde selvfølgelig iltslangen med, mens han gjorde det, husker tv-lægen om sølvbrylluppet.

– Han gik senere i seng, end jeg gjorde. Det var en rigtig fint fest. Den fest ville han lige have med, siger Peter Qvortrup Geisling.

35 år nåede Flemming Leth at danne par med Ingelise. De fejrede for nylig sølvbryllup: – Ingelise har pakket ham fantastisk kærligt ind i det her sygdomsforløb. Hun har været en virkelig stor støtte for ham, roser tv-lægen Peter Qvortrup Geisling.
35 år nåede Flemming Leth at danne par med Ingelise. De fejrede for nylig sølvbryllup: – Ingelise har pakket ham fantastisk kærligt ind i det her sygdomsforløb. Hun har været en virkelig stor støtte for ham, roser tv-lægen Peter Qvortrup Geisling.
 Foto: Niels Henrik Dam

Endte på drengehjem

Flemmings mor døde, da han var blot tre år, og da han var 11, blev han fjernet fra hjemmet.

Den unge dreng endte på det omstridte drengehjem Godhavn, som har været meget omtalt pga. sager om vold og overgreb over mange år – hvor nogle af drengene har fået tilkendt erstatning.

Det var en ensom tid for Flemming Leth, hvor pædagogerne opdrog med næverne. Han valgte dog, at det ikke skulle præge hans fremtid, og det er også den mentalitet, som Peter Qvortrup Geisling særligt husker hos sin ven.

– Flemming var aldrig en, der klagede over noget som helst. Han så muligheder i stedet for begrænsninger og så fremad. Han havde et lyst sind.

Sean Connery-vibe

For Qvortrup Geisling står Flemming som en af de mest cool mænd, han har mødt.

– Der var lidt Sean Connery over ham. Han var karismatisk på sin helt egen rolige facon. Der var mange børn, der var vild med at se ”Det’ Leth”, da der var ro over ham, siger hans gode ven.

De sidste år af den elskede handymans liv var præget af sygdom, og Peter Qvortrup Geisling tror også, at Leth var klar over, at livet var ved at rinde ud.

– Flemming var et logisk menneske og et klogt menneske. Men han havde et kæmpe stort overskud, selv om han var ramt af hård sygdom, så var han præget af ro og overskud, vurderer tv-lægen.

Flemming Leth blev bisat fra Sankt Mortens Kirke i Randers lørdag i sidste uge.

Handymanden led af lungesygdommen emfysemi de sidste år af hans liv. Han boede til det sidste i Randers med sin kone, Ingelise, og han efterlod sig også tre børn og fem børnebørn.

Sådan blev han stor

I 90’erne gik Flemming Leth direkte ind i danskerne hjerter med sit program ”Det Leth”. Her gav han gode råd til danskerne om alverdens gør- det -selv projekter – og der var ikke det, han ikke kunne fikse og forklare.

Det var Dorte Geisling, der dengang var chef på DR, som ”opfandt” Flemming Leth på tv, efter hun havde hørt ham give råd i en lokal radio.

– Det, der gjorde ham speciel, var, at han kunne handle og tale samtidig. Det gik i et langsomt tempo i erkendelse af, at dem der sidder og ser det, ikke kan finde ud af det, så de skulle se det i den rigtig rækkefølge, fortæller Dorte Geisling, der er bror til tv-lægen Peter Qvortup Geisling.

Hun husker, hvordan Leth egentlig hellere ville være klædt i silkeskjorte end overalls, men accepterede, at det var konceptet for, ”Det’ Leth”.

Sponsoreret indhold