Heino Hansen siger fra overfor bashing af Katherine Diez efter plagiatsag: - Læg din sten!

Læs også: Anna Thygesen om Diez' reaktion på plagiatsag: - Det er for hårdt og arrogant

Der er absolut ingen grund til i samlet flok at vandre mod torvet, hvor en fortsat offentlig ”stening” af den allerede udskældte litteraturkritiker og influencer Katherine Diez foregår.

Det mener komiker Heino Hansen, som først delte sin holdning til det, som han selv kalder for ”bashingen” af Diez, i et opslag på sin X-profil.

”Ooooog tak. Så stemmer jeg for at vi stopper bashingen af Diez. Nyheden er ude nu, alt herfra (på nær medier der vil deklarere gamle artikler) er offentlig stening. Alle mod én er så ubehageligt at overvære, lød det fra den sjove næstveder, som SE og HØR efterfølgende hev fat i for en uddybende kommentar.

Og det skulle vise sig, at Heino Hansen havde ganske meget på hjerte denne fredag eftermiddag.

Unødvendige småsten

Først og fremmest mener han, at folk kort efter afsløringen af plagiatsagen var klar med den kollektive udskamning af Diez, hvilket bidrager til en ”alle-mod-én”-stemning, der bestemt ikke fører noget godt med sig.

– Hun har fået Obelix’ bautasten i ansigtet i weekenden - så folkets småsten tjener ikke til, at Diez forstår sin ugerning. Den tjener kun til, at man selv får en lille ferie fra sine egne kvababbelser for en stund ved at være en del af et fællesskab, der peger på et andet menneske, siger Heino Hansen, der fortsætter med flere eksempler.

Han mener nemlig, at det er ”bor i os mennesker” at ville køre en eller anden gennem maskinen. Og det er særligt derfor, at vi bør være ekstra skarpe til at tøjle den trang.

– I går var der rabat på at være bagklog på Elvira Pitzners vegne, i dag er der god pris på at bashe Diez, og i morgen er der måske Happy Hour på at spytte efter Holger Rune.

Be the bigger one

Kathrine Diez var indtil i går gået i flyverskjul efter Politikens Kulturmonitors afsløring af litteraturinfluencerens lånte fraser.

Hendes tidligere arbejdsgiver, som hun skrev for på freelancebasis, Berlingske, vendte på en tallerken, da de i første omgang ikke mente, at der var grundlag for at undersøge litteraturanmelderens tekststykker for plagiat.

Siden besluttede de sig dog alligevel for at iværksætte en undersøgelse. Samtidig har Forlaget Gyldendal meddelt, at de stopper samarbejdet med Diez, ligesom samarbejdet med MSD Danmark hænger i en tynd tråd.

Og disse følger i kølvandet på teksttyverierne påpeger Heino Hansen også i sin opfordring:

– Det har fået konsekvenser for hende, og får det i lang tid fremover - læg din sten, regningen ER sendt. Be the bigger one!

– Hvor får du øje på denne ”bashing” henne? Er det udelukkende perfide kommentarer på sociale medier, memes og opslag, eller ser du den også i dækningen af hende i medierne – eksempelvis i vores egne spalter her på SE og HØR?

– Jeg synes, det er relevant at dække historien. Jeg er ikke dommer over fri presse, og jeg er ikke Diez' advokat. Jeg er faktisk ikke nogens advokat, desværre. Ring, gad godt prøve.

– Det er relevant at deklarere artikler der kan indeholde kopieret indhold. Det er relevant at skrive om afsløringen.

– Jeg synes ikke, det er relevant på en dag at have 4-5 artikler på øverste halvdel af et nyhedssite. Det er ikke dækning, det er stening. Medierne har et kæmpe medansvar, for I er med til at blåstemple retorik og relevans. Hvis pædagogen siger “lortehoved”, tror børnene jo, at det er okay.

– Jeg synes personligt ikke, at det her virker proportionelt med ugerningen.

Blodrusen

– Historisk set har Diez selv været ude med riven, og i nogle tilfælde har hun gået efter folk, der ikke har kunne matche hendes intellektuelle niveau. Er det så ikke meget naturligt, at folk har behov for at give igen? Og burde hun så ikke kunne tåle sin egen medicin?

– Jo, helt klart. Jeg tænker da også at hun godt kan tåle sin egen medicin? Så et tweet fra Mikkel Bjørn tror jeg, hvor han var blevet bashet af hende i sin tid. Han gav igen. Det virker da meget forståeligt. Det er vel ikke hendes egen medicin at være alle mod én? Hele min pointe handler om blodrusen, ikke om det er rigtigt eller forkert at snyde.

Opslaget på det sociale medie X, som Heino Hansen refererer til, kan læses her:

Heino Hansen fortæller videre til SE og HØR, at han har forståelse for, at de der har følt sig udfordret på, hvor belæste de eksempelvis har været, når de har debatteret med Katherine Diez, har behov for at give igen af samme skuffe.

– Men hvor mange af os har hun reelt været efter eller snydt? Hun skrev for Berlingske - der er da ingen der læser Berlingske. Og hvis man læser Berlingske, er man ligeglad, fordi hun ikke påvirker OMXC25-indexet på børsen, lyder det kækt fra komikeren.

– Har du selv nogensinde stået i en “alle mod én”-situation, som du kalder denne? Hvor fair kritik måske var tæt på at kamme over i bashing.

– Nej, ikke på den der måde. Jeg har følt at have stået i en ”mange-mod-én”. Og det er hårdt. Man sidder og tænker: ”Åh nej, jeg har forrådt mit land. Jeg er et forfærdeligt menneske,” siger Heino Hansen, før han fortsætter:

– Men så går tiden, og det viser sig, man var ikke et skrækkeligt menneske, man var bare en skrækkelig vært til Melodi Grand Prix. Ingen døde. Husk at der sidder et menneske på den anden side.