Kendte13. oktober 2022

Heidi Klum bliver slagtet: Poserer i undertøj med sin teenagedatter

Synes du også, det er mærkeligt?
Heidi Klum får drøje hug efter photoshoot med sin 18-årige datter, Leni.
Heidi Klum får drøje hug efter photoshoot med sin 18-årige datter, Leni.
 Foto: Ritzau Scanpix

"Bizart", "upassende" og "klamt".

Ja, det skorter bestemt ikke på kritiske gloser, når det kommer til supermodellen Heidi Klums seneste photoshoot med sin teenagedatter.

Her poserer den 49-årige kendis side om side med sin 18-årige datter, Leni, kun iført undertøj - og det, mener mange altså, er helt forkert.

Det skriver New York Post, som har taget kig i kommentarsporet til billederne på sociale medier.

- Jeg vil meget gerne tænke, at jeg er progressiv, når det kommer til den her slags, men en mor og en datter i undertøj sammen er altså bare lidt klamt, skriver en bruger for eksempel.

- De billeder er underlige, og teksten gør det endnu værre, lyder det fra en anden, som hentyder til beskrivelsen af photoshootet.

Den lyder nemlig: "Som mor, så datter".

- At seksualisere sin datter i det øjeblik, hun fylder 18 år, er virkelig klamt, lyder den hårde kritik fra en tredje, som får medhold af en fjerde:

- Det er foruroligende.

Her ses Heidi Klum og datteren under photoshootet.
Her ses Heidi Klum og datteren under photoshootet.
 Foto: Instagram

Heidi Klum har ikke besvaret den massive kritik, men hun kan da også trøste sig selv med, at det ikke er alle, der skælder hende ud.

Der er nemlig også flere kommentarer fra folk, der mener, at kritikerne skal slappe af.

- Det her er faktisk en meget elegant reklame for undertøj. Det er en mor og en datter i hverdagsundertøj, og det er jeres problem, at I automatisk sekualiserer det, skriver en bruger.

Mens Heidi Klum har været model i årevis, så er hendes datter noget mere grøn i gamet.

Leni Klum indledte nemlig først sin karriere for små to år siden, da hun var blot 16 år gammel.

Her debuterede netop sammen med sin mor, da de to var på forsiden af den tyske udgave af Vogue i januar/februar-udgaven i 2021.

Sponsoreret indhold