Heidi Klum afslører: Måtte "10 timer i helvede" for at blive den ægte Medusa
Fra supermodel til grim
LÆS OGSÅ: Her er Heidi Klums klamme og komiske halloween-kostumer
Supermodellen Heidi Klum har endnu engang lagt Hollywood ned med sit Halloween-kostume. Og i år var det hverken for sarte sjæle eller utålmodige typer.
Den 52-årige TV-stjerne afslører nemlig, at det tog hele 10 timer at forvandle sig til et grønt, skrækindjagende Medusa-monster med bevægelige slanger på hovedet og et ansigt dækket af giftig makeup og uhyggelige tænder.
- Alt er håndmalet, fortæller Klum på den røde løber og afslører, at hele 15 personer arbejdede på hendes uhyrlige look.
- Jeg synes, de har gjort et fantastisk stykke arbejde.
Sammen med sin mand, Tom Kaulitz, der var klædt ud som en kriger forvandlet til sten af Medusas dødelige blik, begyndte de forberedelserne allerede ved middagstid på dagen for den legendariske fest fredag.
Resultatet? Et par så gennemført forvandlede figurer, at gæsterne knap kunne kende dem.
Heidi beskriver selv sin vision som noget, hun havde overvejet i lang tid:
- Jeg har tænkt på Medusa i noget tid, fordi jeg over årene har set mange versioner.
- Og jeg tænkte: En dag vil jeg lave min egen.
Kostumet bød både på en slangetunge, gul-grønne øjne, sylespidse hugtænder og en mekanisk hovedbeklædning med slanger, der snoede sig i alle retninger.
- Jeg ville have en virkelig grim, virkelig uhyggelig ansigt, grimme tænder og være som en lang klapperslange.
Det må man sige er lykkedes. Tjek bare billederne i toppen af artiklerne - og hendes tidligere udklædninger herunder.