Kendte24. maj 2023

Heick konfirmerede yngstesønnen: Festede natten lang

Annette Heick var stolt af sønnike Storm, som holdt tale til gæsterne, da familien fejrede konfirmation hjemme i haven
Jesper Vollmer, Eliot, Storm og Annette Heick
Solen skinnede hele dagen, da Jesper Vollmer, 49, og Annette Heick, 51, holdt konfirmation for Storm, 14, mens storebror Eliot, 19, agerede dj til festen.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Annette Heick afslører: Kunne ikke score på grund af mor og far

Annette Heick og husbonden Jesper Vollmer fik en klump i halsen, da deres yngste søn Storm på 14 år rejste sig og talte til de 60 inviterede gæster, der var med til hans konfirmation i weekenden.

– Han havde forberedt den sødeste tale, og vi andre kunne bare betragte den unge mand, som han er blevet til på ganske kort tid. Han var så glad og taknemmelig, fortæller Annette Heick til SE og HØR.

Hilda Heick, Storm og Keld Heick
Hilda, 77, og Keld Heick, 77 var naturligvis også med til at fejre yngste-barnebarnet på den store dag.
 Foto: Mikael Rieck

Storebror var dj

Storm blev konfirmeret i Sorgenfri Kirke, og bagefter holdt Heick’erne fest i et telt i haven med lyskæder i trætoppene, lækker mad og storebror Eliot sørgede for dansemusik som festens dj.

– Vi blev ved til klokken fire om morgenen, siger Annette, der brugte søndagen på at rydde op efter den ”bedste dag i Storms liv”.

Eliot, Jesper Vollmer, Storm og Annette Heick
Storm og familien var godt kørende på turen fra kirken til festlighederne.
 Foto: Mikael Rieck

Sponsoreret indhold