Kendte5. juli 2023 (opd. 6. juli 2023)

Heather Locklear i total opløsning: Frygter for hendes liv

Rystende billeder afslører, hvordan Melrose Place-skuespilleren angiveligt har ramt bunden igen
Det er billeder som disse af Heather Locklear ude af stand til at tage vare på sig selv, som igen trækker store overskrifter i flere medier.
Det er billeder som disse af Heather Locklear ude af stand til at tage vare på sig selv, som igen trækker store overskrifter i flere medier.
 Foto: Ventura County Sheriff/MEGA

LÆS OGSÅ: Heather Locklear truede med at skyde sig selv

Et kæmpe vægttab med fedmepillerne Ozempic fra danske Novo Nordisk og alt for meget tequila er ifølge flere internationale medier "menuen", som nu har slået skuespilleren Heather Locklear helt ud af kurs.

De seneste år har heller ikke været nemme for den 61-årige Melrose Place-stjerne, der udover vægtproblemer også har været igennem talrige indlæggelser.

Nye rystende billeder, man blandt andet kan se på Daily Mail, viser nu, at hun angiveligt er gået helt i opløsning.

Ifølge tabloidmediet er forklaringen netop, at hun har tabt kampen mod flasken, som mange gange tidligere har været hendes helt store problem.

- Familien er meget bekymret for hendes liv, fortæller en kilde tæt på Heather Locklear.

- Heather drikker igen.

På de nye billeder og i en video kan man se, hvordan filmstjernen taler med sig selv og usikkert gennemfører en gåtur på kanten af en bygning, hvor det bestemt ikke er meningen, man skal gå.

Udover at smadre sit eget liv har hendes misbrug flere gange tidligere ført til voldsomme sammenstød med det lokale politi.

Hun er flere gange blevet anholdt og fængslet for spritkørsel og voldelig opførsel over for sine nærmeste og politiet.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

Sponsoreret indhold