Kendte17. februar 2020

Harry Styles' mor med rørende hyldest til Caroline Flack

Hitsangeren er tidligere blevet kædet sammen med Caroline Flack - og nu sætter Harry Styles' mor ord på sorgen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_2157440bg.jpg
 Foto: MEGA

Siden da har utallige venner, kolleger og tidligere flammer hyldet afdøde Flack, og nu taler Harry Styles' mor, Anne Twist, så ud.

Caroline Flack og Harry Styles datede nemlig fra maj 2011 til januar 2012, og derfor må Anne Twist nok også have haft en form for relation til den nu afdøde TV-vært.

Med indledningen "Må du have fundet fred, Caroline Flack" deler Styles' mor et rørende digt på sin Instagram.

I digtet lyder det blandt andet:

"Hvor må du have været ensom - At du troede, det skulle gøres - At føle, at der ikke var nogen kærlighed - der kunne støtte dig gennem det".

I sin selvbiografi "Storm in a C Cup", der udkom i 2015, afslørede Caroline Flack en masse detaljer om det så omdiskuterede forhold til Harry Styles. Caroline Flack datede Harry Styles i 2011, hvor han var 17 og hun var 31.

- Jeg har aldrig følt, at jeg var meget ældre end Harry. Jeg føler mig stadig som en 18-årig, og jeg opfører mig sikkert også sådan halvdelen af tiden - alle de år, hvor jeg har lavet børne-TV har nok heller ikke hjulpet på det, skrev Caroline Flack i bogen.

Flirten mellem de to startede meget uskyldigt, men Caroline Flack vidste godt, at det, de to havde gang i, var på kanten selv i underholdningsbranchen.

- Ingen spørger til hinandens alder (...) Men selv om vi bare havde det sjovt, besluttede vi at holde det for os selv, fordi vi begge to arbejdede for Simon (Cowell, red.), fortalte Caroline Flack og fortsatte:

- Det begyndte at gå galt, da Harry blev fotograferet, hvor han forlod mit hus om morgenen (...) Efter det sagde alle, hvad de ville. På gaden begyndte folk at råbe "pædofil" og "pervers" efter mig. Et One Direction-fanside havde lavet en voodoodukke af mig med pile, der pegede til dele af min krop.

Har du det svært?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-04.

Sponsoreret indhold