Kendte30. juli 2023

Harry Styles flasher tatovering dedikeret til eks Olivia Wilde

Den britiske popstjerne hygger løs i solen med en Victoria's Secret-model, men er det mon Olivia Wilde, der gemmer sig i hans hjerte?
Harry Styles flasher en helt særlig tatovering.
Harry Styles flasher en helt særlig tatovering.
 Foto: Vianney Le Caer/Invision/AP

LÆS OGSÅ: Endnu en: Harry Styles ramt i hovedet under koncert

Den 29-årige Harry Styles er netop blevet færdig med sin enorme "Love On Tour"-verdensturné, så derfor er det ikke så underligt, at han i disse dage trænger til lidt ferie.

"Sign of the Times"-sangeren er derfor taget et smut til Bolsena i Italien, hvor han hygger løs med sin tv-vært-ven, den 44-årige James Corden og Cordens hustru.

Med sig har har han også den 32-årige Victoria's Secret-model Jacquelyn Jablonski, hvilket naturligvis straks har startet rygter om, at Styles har et godt øje til den labre model.

Godt øje eller ej, så er der nok ikke nogen sandsynlighed for, at Jablonski står til at blive hans nye flamme. Hun er nemlig allerede forlovet med lacrosse-spilleren Xander Ritz - som naturligvis også er med på ferien.

Den smukke Victoria's Secret-model Jacquelyn Jablonski er med på den italienske badeferie, men hun er altså ikke Harrys nye flamme.
Den smukke Victoria's Secret-model Jacquelyn Jablonski er med på den italienske badeferie, men hun er altså ikke Harrys nye flamme. Hun er nemlig allerede forlovet.
 Foto: Ritzau Scanpix
Harry Styles nyder ferien med sine kendisvenner under en tur til Italien.
Harry Styles nyder ferien med sine kendisvenner under en tur til Italien.
 Foto: Ritzau Scanpix

Men hvilken laber larve har Styles så et godt øje til? Det har vi måske fået et lille hint om i forbindelse med den italienske badeferie.

Da paparazzifotograferne fangede Harry i sit badedyrsoutfit fredag, var det svært ikke at bemærke en helt særlig tatovering på stjernens ene lår.

Her har han nemlig pyntet sig med navnet "Olivia".

For dem, der ikke kender til Harry Styles datinghistorik, så har det forhenværende One Direction-medlem tidligere været kærester med den 39-årige skuespiller og instruktør Olivia Wilde.

Men hov.. Hvad er nu det, du har der på låret, Harry?
Men hov.. Hvad er nu det, du har der på låret, Harry?
 Foto: Ritzau Scanpix
En hyldest til Olivia Wilde eller til en gammel One Direction-sang? 
En hyldest til Olivia Wilde eller til en gammel One Direction-sang?
 Foto: Ritzau Scanpix

Derfor er det nærliggende at tro, at tatoveringen er dedikeret til ekskæresten.

- Hvis der virkelig står Olivia, så beviser det bare, at Harry Styles er menneskelig. Han gjorde noget skørt på grund af en pige, som han var forelsket i på et tidspunkt, sandsynligvis som en stor romantisk gestus, lyder det i et opslag fra en Twitter-bruger.

- De var i et forhold i to år, og han var forelsket. Så han har måske fået en tatovering med hendes navn. Det er ikke en overraskelse. Han fjerner den måske senere, hvem ved, skriver en anden.

Der er naturligvis også den mulighed, at det er en gammel tatovering, som fans ganske enkelt ikke var klar over, at Styles havde fået lavet.

Forholdet mellem Styles og Wilde varede i godt to år, før de sidste år gik fra hinanden.
Forholdet mellem Styles og Wilde varede i godt to år, før de sidste år gik fra hinanden.
 Foto: MEGA

Han har nemlig i samarbejde med sin tidligere boyband-gruppe One Direction lavet en sang, der hedder netop "Olivia". Flere fans gætter derfor på, at det ikke er en tatovering dedikeret til frøken Wilde.

Harry Styles mødte Olivia Wilde under indspilningerne til filmen "Don't Worry Darling". Efter to års kæresteri gik de fra hinanden i november 2022.

Sponsoreret indhold