Kendte27. februar 2020

Harry Styles bekræfter: Blev truet og røvet med kniv

Det tidligere One Direction-medlem fortæller om, hvordan han har det, efter han på valentinsdag blev røvet i London
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/harry-styles_0.jpg
 Foto: MEGA

Tidligere på måneden kunne flere britiske medier fortælle, hvordan sangeren Harry Styles var blevet udsat for røveri, mens han var i London.

- Jeg er okay, tak, tak. Tak fordi du spørger, siger den 26-årige stjerne til "Today Show"-værten Carson Daly, da han blev spurgt om episoden under en koncertbegivenhed i New York onsdag.

På valentinsdag befandt "Adore You"-sangeren sig i Hamstead, hvor han blev opsøgt af en mand, der truede ham med en kniv.

Britisk politi bekræfter over for E!, at de er i gang med at undersøge sagen.

- Betjente blev kontaktet lørdag d. 15. februar angående epsioden, der fandt sted 23:50 d. 14. februar, siger politiet.

- Det blev anmeldt, at en mand i 20'erne blev kontaktet af en mand, der truede ham med en kniv. Offeret kom ikke til skade, men han fik stjålet kontanter.

Manden er ifølge det britiske politi endnu ikke blevet anholdt.

Sponsoreret indhold