Kendte16. august 2023

"Harry Potter"-stjerner afslører hemmeligt forhold

De to skuespillere dannede i al hemmelighed par i ni år, uden offentligheden vidste det
photo
Evanna Lynch (midten) var i ni år kærester med en anden stjerne fra "Harry Potter"-filmene.
 Foto: Ritzau Scanpix

To stjerner fra "Harry Potter"-filmene formåede at være i kærester i ni år, næsten uden nogen som helst opdagede det.

Der er tale om Evanna Lynch, der spillede rollen som Luna Lovegood, og Robbie Jarvis, der spillede den unge udgave af Harry Potters far, James Potter.

De to var sammen helt frem til 2016.

Det skriver Mirror.

Ifølge det britiske medie fandt Evanna Lynch og Robbie Jarvis sammen kort efter af have mødt hinanden til optagelserne af "Harry Potter and the Order of the Phoenix" i 2007.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-16/3.jpg
Evanna Lynch og Robbie Jarvis.
 Foto: Privat

Det eneste "bevis", det tidligere par selv har delt med offentligheden, er ovenstående billede, som Evanna Lynch delte på Instagram i maj 2015.

Året efter gik de to fra hinanden, og omkring samme tid delte skuespillerinden følgende citat: "Du må ikke tvinge ham til at elske dig. Han skal selv ville elske dig".

Evanna Lynch krydrede citatet med en emoji af et knust hjerte, og det tyder på, at bruddet var meget hårdt for hende.

I hvert fald delte hun kort efter endnu et opslag på Instagram, hvor hun skrev, at hun stadig var "et trist sted".

I dag danner Evanna Lynch par med en ukendt fransk mand, mens Robbie Jarvis er kæreste med den professionelle basketballspiller Zoe Fleck.

Sponsoreret indhold