KendteI går

"Harry Potter"-stjernen Miriam Margoyles afslører: - Jeg dør snart

Den sygdomsramte skuespillerinde fortæller nu, at hun ikke har lang tid tilbage at leve i
Miriam Margoyles
Miriam Margoyles har ikke længe tilbage at leve i, afslører hun nu.
 Foto: Shutterstock/Ritzau Scanpix

Filmstjernen Miriam Margoyles dør snart.

Det afslører hun selv i et ærligt interview, hvor hun fortæller, at hun ikke har lang tid tilbage at leve i på grund af sit skrantende helbred.

Det skriver Mirror.

Den 84-årige skuespillerinde, der spillede rollen som professor Sprout i "Harry Potter", vurderer selv, at hun har maksimalt fem-seks år tilbage.

I 2023 blev Miriam Margoyles opereret i hjertet, ligesom det året efter kom frem, at hun kæmper med en forsnævring af rygmarvskanalen, hvilket betyder, at hun ikke længere kan gå.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-28/1.jpg
Det her billede delte Miriam Margolyes i forbindelse med sin hjerteoperation.
 Foto: Facebook

Hun har også tidligere afsløret, at hun lider af slem slidgigt og osteoporosi, hvilket er en sygdom, der nedsætter knoglernes brudstyrke og dermed giver øget risiko for knoglebrud.

Skuespillerinden er som følge af sit helbred gået på pension og har lagt skuespillet på hylden, selvom hun savner det.

- Jeg længes efter at spille roller, der ikke er begrænset til at sidde i kørestol, men jeg er bare ikke stærk nok, siger hun i det nye interview.

Udover "Harry Potter" er Miriam Margoyles blandt andet kendt fra filmen "The Age of Innocence", som er instrueret af Martin Scorsese, og hitserien "Doctor Who".

Sponsoreret indhold