Kendte25. august 2023

"Harry Potter"-stjernen Bonnie Wright viser babybulen frem

Det er ved at være oppe over for skuespillerinden, der spillede rollen som Ginny Weasley i alle otte "Harry Potter"-film
Bonnie Wright arrives for the Serpentine Gallery Summer Party in Hyde Park, central London, Tuesday, July 1, 2014. (Photo by Joel Ryan/Invision/AP)
"Harry Potter"-skuespillerinden Bonnie Wright er gravid med sit første barn.
 Foto: Joel Ryan/Ritzau Scanpix

Nu kan der ikke være længe til, at "Harry Potter"-stjernen Bonnie Wright bliver mor for første gang.

Den 32-årige skuespillerinde blev i hvert fald forleden spottet, da hun rendte rundt på gaden i Los Angeles, og her så maven efterhånden meget stor ud.

Det skriver News.com.au.

Ifølge mediet blev Bonnie Wright spottet, da hun løb ærinder i den amerikanske storby, som hun flyttede til fra London sidste år.

Hun var iført en blomstret maxi-kjole, mens hun blandt andet hentede en pakke på posthuset.

Bonnie Wright er bedst kendt for sin rolle som Ginny Weasley fra "Harry Potter"-filmene, hvor hun medvirkede i alle otte af slagsen.

Det vides ikke, hvornår hun skal føde, men hun annoncerede graviditeten tilbage i april på Instagram ved at dele et billede af sig selv og sin bedre halvdel, Andrew Lococo.

- Vi skal have en baby, skrev "Harry Potter"-stjernen til billedet.

Bonnie Wright og Andrew Lococo blev gift sidste år på en gård i Californien.

Skuespillerinden, der kun var 12 år gammel i den første "Harry Potter"-film, har tidligere dannet par med sin "Harry Potter"-medstjerne Jamie Campbell Bower, men de gik fra hinanden i 2011.

Det vides ikke, hvor længe hun og ægtemanden Andrew Lococo har dannet par, men Bonnie Wright delte det første billede af ham på Instagram i 2020.

Sponsoreret indhold