Kendte8. april 2020

"Harry Potter"-forfatter: Denne teknik hjalp mig med coronavirus

"Harry Potter"-forfatteren J.K. Rowling deler en helt særlig teknik, der angiveligt skulle have hjulpet på hendes coronasymptomer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/j.k.rowling.png
 Foto: MEGA

"Harry Potter"-forfatteren kunne på Twitter afsløre, at hun i en længere periode kæmpede med symptomer på coronavirus, men at hun ikke er blevet testet for sygdommen.

Mens hun har været syg, har hun tillært sig en helt særlig metode, der angiveligt skulle have hjulpet hende med det åndedrætsbesvær, hun oplevede.

- Please se den her video fra Queens Hospital, der forklarer, hvordan man kan lindre luftvejssymptomer, skriver J.K. Rowling.

- I de sidste to uger har jeg haft alle symptomerne på coronavirus.

J.K. Rowling forklarer, at hun mener, at metoden hjalp hende med at komme oven på igen efter sygdommen.

I YouTube-videoen, som den populære forfatter har delt, er det den britiske læge doktor Sarfaraz Munshi, der demonstrerer den særlige vejrtrækningsteknik, der altså angiveligt skulle kunne hjælpe patienter, der rammes af corona.

- Lige så snart du har en aktiv infektion, er det nødvendigt at sørge for at få en solid mængde luft ned i bunden af lungerne, siger han.

- Jeg vil gerne have jer til at bruge den her teknik, hvis I får infektionen - lige fra begyndelsen. Hvis du vil lave øvelsen, inden du får infektionen, så er det også en god idé.

Se videoen her, hvor vejrtrækningsmetoden bliver demonstreret:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold