Harry Hains' dødsårsag afsløret
Den unge og talentfulde skuespiller Harry Hains døde i starten af januar i en alder af bare 27 år.
Nu er hans dødsårsag blevet afsløret. Det skrive PageSix.
"American Horror Story"-skuespillerens alt for tidlige død bliver klassificeret som et uheld af retsmedicinerne i Los Angeles.
Han døde af en overdosis af stoffet Fentanyl, der er et stærkt smertestillende stof.
Det var skuespillerens mor, Jane Badler, der dem 9. januar kunne overbringe den triste nyhed om, at hendes søn var død to dage tidligere.
- 7. Januar døde min smukke søn. Han var 27 år gammel, og havde verden for sine fødder, skrev Jane Badler på Instagram.
Samtidig afslørede hun, at den 27-årige skuespiller havde haft flere ting at kæmpe med i sit korte liv.
- Desværre kæmpede han med mental sygdom og stofmisbrug. Jeg vil savne dig hver eneste dag i mit liv, Harry, skrev Jane Badler yderligere.
Artiklen fortsætter efter billedet
Harry Hains var født og opvokset i Australien, men var flyttet til USA for at jagte en karriere som model og skuespiller.
Han nåede at spille med i tv-serier som "The OA", "The Deleted" og "American Horror Story: Hotel".