Harrison Ford vender tilbage som Indiana Jones - for sidste gang

For femte og så også for absolut allersidste gang trækker Harrison Ford i den ikoniske hat og kostume for at spille den gode, gamle Indiana Jones.
Den nye film instureres af James Mangold, der tidligere har instrueret den Oscar-nominerede "Ford v Ferrari" og forventes at ramme i juli 2022.
- Lucasfilm er i fuld gang med preproduktionen af den næste Indiana Jones-film, lyder det i et tweet for Disneys officielle profil.
Artiklen fortsætter efter opslaget...
Ifølge Deadline går den 78-årige Harrison Ford i gang med at indspille scener til den kommende film i foråret 2021.
Selvom der tidligere har floreret rygter om, at "Jurassic Park"-stjernen Chris Pratt også skulle medvirke i den kommende Indiana Jones-film, så har Disney desværre ikke nævnt noget om Pratt, og det tyder derfor på, at rygterne ikke holder vand.
Artiklen fortsætter efter billedet...

Harrison Ford i "Indiana Jones and the Temple of Doom" fra 1984. (Foto: MEGA)
Harrison Ford medvirkede i den første "Indiana Jones"-film, "Raiders of the Lost Ark", tilbage i 1981. Den blev efterfulgt af "The Temple of Doom" i 1984, "The Last Crusade" i 1989 og "The Kingdom of the Crystal Skull" i 2008.
Producer Frank Marshall har tidligere udtalt, at når Harrison Ford er færdig med at spille Indiana Jones, betyder det også, at det er slut med Indiana Jones-film.
- Vi arbejder på et manuskript lige nu. Der vil kun være én Indiana Jones, og dét er Harrison Ford.