Kendte11. februar 2025

Har været helt stille: Nu bryder Maya Henry tavsheden efter Liam Paynes død

Sangerens eksforlovede har ikke selv udtalt sig, efter Liam Payne gik bort. Men det gør hun nu i et stort interview med Rolling Stone
I et større interview med Rolling Stone bryder Maya Henry endelig tavsheden efter Liam Paynes tragiske død.
I et større interview med Rolling Stone bryder Maya Henry endelig tavsheden efter Liam Paynes tragiske død.
 Foto: Joel C Ryan/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Kæmpe lykke: TV 2-kendis skal være far

Det væltede ind med hadbeskeder på Maya Henrys, 25, opslag, som hun delte på Instagram 15. oktober.

Her blev hun anklaget for at være skyld i Liam Paynes død, og efterfølgende har hun begrænset, hvem der kan kommentere opslagene.

Efter dødsfaldet har Maya Henry ikke selv sagt meget om den tragiske hændelse. En kilde tæt på hende udtalte sig i oktober til Daily Mail.

Men nu kommer der ord ud af modellens egen mund.

Det sker i et interview med Rolling Stone.

Forfatteren kommer ind på de problemer og afhængigheder, som Liam Payne havde med stoffer i løbet af deres forhold.

- Det her var en, som jeg elskede rigtig meget.

- I første omgang var det stoffer og misbruget, som rev os fra hinanden. Enhver, som har været sammen med en misbruger forstår, hvor svært det er.

Obduktionen af Liam Payne viste også, at han havde spor af alkohol og stoffer i kroppen, da han døde.

- Mens jeg elskede ham dybt, gjorde han ting, som sårede mig på måder, som jeg aldrig helt kommer til at forstå. Og han fortsatte med at såre mig i flere år, efter vi slog op.

- Når han var påvirket af stoffer, var han ikke til at kende – så anderledes end sit sobre jeg. Jeg blev ved med at håbe, at hver episode ville være et wake-up call til at søge hjælp, men det var det aldrig. Jeg prøvede at være der for ham. Jeg elskede ham så meget, og jeg bildte mig selv ind, at jeg kunne løse det.

Maya Henry fortæller, at hun ignorerede enhver alarmklokke, som ellers normalt ville ringe. Derfor fandt hun også sig selv i mange episoder, hvor hun følte sig i fare.

- I slutningen var det ikke kun svigtet og misbruget, som ødelagde os – det var realiseringen af, at jeg havde brugt år på at være i noget, som aldrig var, som jeg troede. Jeg bebrejder ham ikke for hans problemer.

I bogen ”Looking Forward”, som Maya Henry udgav i maj sidste år, og som er baseret på virkelige hændelser, kommer hun ind på forholdet til Payne.

Og her var der særligt en passage, som efter Liam Paynes død har været skræmmende læsning.

Sponsoreret indhold