Kendte19. april 2021

Har skilsmisse ruineret Robert De Niro?

Skuespil-ikonet hævder, at hans skilsmisse har drænet kontoen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Robert De Niros ægteskab med Grace Hightower har bestemt ikke været dramafrit - for at sige det mildt.

Tilbage i 2018 meldte parret ud, at de skulle skilles efter 20 års ægteskab - men det var faktisk ikke første gang, de trak skilsmissekortet.

Parret - der sammen har to børn - blev gift i 1997, men gik fra hinanden i 1999. Dog fandt de sammen igen og fornyede deres løfter tilbage i 2004.

Bølgegangene har altså altid gået højt i ægteskabet, og parret toppes da stadig om penge. Det skriver Daily Mail.

De Niros advokat hævder, at den 77-årige stjernes pengekasse er ved at være tom, fordi eks'en har en "tørst efter Stella McCartney".

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/phlphotos407613.jpg
 Foto: MEGA

Parret har sammen en voksen søn, som er i starten af 20'erne, og en datter på ni år. Foto: MEGA

Det hjælper bestemt ikke på De Niros pengestrøm, at en pandemi raser, og han derfor ikke har kunne indspille film. Den sidste film, hvor han stod på rollelisten var "The Irishman" fra 2019, der indbragte ham 31 mio. kr.

En dommer har afgjort, at De Niro skal betale sin kommende ekshustru 6,2 mio. kr. om året i hustrubidrag, ligesom de skal dele fortjenesten efter salget af deres fælles hjem, hvorefter han er forpligtiget til at købe en nyt hjem til ekskonen.

Ifølge stjerneskuespillerens advokat har Grace Hightower et tårnhøjt forbrug på 1,3 mio. om måneden.

- Hr. De Niro er 77 år gammel. Og selvom han elsker sit fag, så skal han ikke tvinges til at arbejde i et drabeligt tempo, bare fordi han skal, udtaler han advokat Caroline Krauss til det britiske medie.

- Hvornår stopper det? Hvornår får han mulighed for måske ikke at sige ja til alle projekter, der kommer ind? Eller ikke at arbejde seks dage om ugen, 12 timer om dagen, bare for at opretholde fru Hightowers tørst efter Stella McCartney?, lyder det yderligere fra advokaten.

Grace Hightowers advokat er dog ikke enig i den udlægning: Hendes juridiske hold hævder, at den 77-årige skuespiller er god for 3 mia., og hans forbrug tegner også et billede af én, der bestemt ikke er på fallittens rand.

I 2019 brugte han 2,8 mio. kr. på at leje en feriebolig, ligesom han brændte 9,3 mio. kr. af på en Thanksgiving-ferie i 2019. I 2020 brugte han 300.000 kr. på at have adgang til et privatfly over en weekend.

Sponsoreret indhold