Kendte3. februar 2023

Har Kim Kardashian lavet jordens mindste bikini?

Skims-grundlæggeren sparer på metervarerne og har således lavet en bikini, hvor skål og trusse simpelthen er mindre end en tortillachip
Kim Kardashian har virkelig ramt en guldåre med sit tøjmærke Skims, som har fokus på kropspositivitet og inklusivitet.
Kim Kardashian har virkelig ramt en guldåre med sit tøjmærke Skims, som har fokus på kropspositivitet og inklusivitet.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Kim Kardashian, 42, er kendt for at vise sin krop frem, og i en af hendes bikinier fra Skims, er der rig mulighed for at vise hud.

Bikinien har fået det passende navn "Micro Triangle Bralette" og "Micro Triangle Thong", og den er gået viralt, efter en TikTok'er har fundet en yderst kreativ måde at illustrere bikiniens proportioner på.

Det er TikTok'eren @bbysarita, der har skrabet svimlende 9,4 mio. visninger sammen med en video, hvor hun med små, trekantede tortillachips viser, hvor lillebitte Kim Kardashians Skims-bikini egentlig er.

Faktisk er de trekantede snacks større end skålene i bh'en, mens tortillaschippen kun med nød og næppe dækker trussen.

I en anden video fortæller TikTok'eren, at hun ikke kunne finde på at gå med bikinien et offentligt sted, men at hun kun vil tage den på i haven, så hun ikke får tan lines.

Også på Skims' Instagram har mikrobikinien fået et par kritiske ord med på vejen:

– Måske den kan bruges som hårelastik, lyder det kækt fra en følger.

– Den kommer til at holde én skamlæbe inde, konstaterer en anden.

– Ingen af mine kropsdele ville passe ned i den, er dommen fra en tredje.

Kim Kardashian forstår også at tage en pæn slat for den lille mængde stof: Toppen ligger til 209 kr., mens trussen koster 109 kr. De fleste er størrelserne er dog revet væk, så måske er der et større marked for mikrobikinier, end man umiddelbart går rundt og tror.

Sponsoreret indhold