Kendte 14. juli 2015

Svubbi er væk: Har du set familiens kæle-kænguru?

En hun-kænguru har taget flugten – og nu leder hendes familie i Sønderjylland efter hende. Kan du mon hjælpe?
AOP/Arkivfoto

Stop den lille kænguru, før den hopper igen.

Sådan lyder det i alletiders børnesang, og sangen passer lige nu ret så godt til familien Harboe-Johansen fra Sønderjylland.

De leder nemlig med lys og lygte efter deres hoppende kæledyr Svubbi, efter at hun-kænguruen i morges tog flugten fra familiens hjem i Boldeslev i Sønderjylland.

Lise Harboe-Johansen skriver på Facebook, at den tre år gamle kænguru tog flugten fra Vollerup Byvej 20 i morges.

Facebook

- Vores hun-kænguru er stukket af fra vollerup byvej 20. 6392 bolderslev. Set ved stormsgårde omkring kl 8. Dusør gives. Afleveres den levende, gives 1500 kr. Afleveres den aflivet gives 500 kr vi kan kontaktes på Tlf nr 28946113 eller her på fb

Seneste melding var klokken 12:00, hvor kænguruen angiveligt blev set omkring Stormgårde og Vollerup.

Sponsoreret indhold