Kendte27. marts 2020

Har Britney lige slået verdensrekorden i 100-meterløb?

Den 38-årige popstjerne har tilsyneladende en del ekstra tid i øjeblikket - og hun spilder den ikke
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brit_6.jpg
 Foto: MEGA

Kender du det, når din stopuret på din Iphone fortæller dig, at du lige har slået verdensrekorden i 100-meterløb med hele 4 sekunder?

Det gør vores allesammens Britney Spears, som naturligvis var nødt til at dele det flotte resultat med sine 23,7 millioner Instagram-følgere.

"Løb mine første 5 (sekunder red.)!!!! At komme sig over ikke at bruge for meget energi i starten er nøglen.. Da jeg først vidste det, ramte jeg 5," skriver Britney i sit opslag og giver os det opsigtsvækkende visual proof i form af et skærmbillede.

Den nuværende verdensrekord tilhører Usain Bolt, som løb 100- meterdistancen i 2009 på bare 9,58 sekunder.

En flot rekord, som dog kun står så længe, han ikke er blevet overhælet indenom af en blond popstjerne, selvfølgelig.

https://imgix.seoghoer.dk/britney_slettet.png
 Foto: Instagram/ Britney Spears

Det nu slettede opslag fra Britneys Instagram

Reaktionerne fra de mange brugere, der lige for tiden kan boltre sig i fremragende content fra Spears' hånd, er mange. Lykønskninger for den nye verdensrekord vælter ind.

"Du løb hundredemeteren 4 sekunder hurtigere end Bolt. Vi står for evigt bag en popstjerne, der også er det hurtigste menneske på hele jorden," skriver én bruger, mens en anden følger op med en god pointe:

"Og så efter at have brækket foden for to måneder siden".

Andre er straks mere skeptiske:

"Jeg tror, du regner noget forkert her. Britney, jeg er forvirret."

Den 38-årige popsild har senere slettet opslaget, hvilket måske betyder, at hun havde regnet lidt ved siden af. Eller også sidder hun i kø på linjen til Guinness rekordbog for lige at få det bekræftet.

Bolt sluttede karrieren i 2017, så der er uanset hvad plads til en ny hurtigsprintende rekordholder, som midlertid tager sin egen præstation rimeligt køligt. Godt gået, Britney.

Sponsoreret indhold