Kendte8. juli 2022

Hansi Hinterseer tilbage til rødderne: Bonderøv for en dag

Den østrigske hitsanger lever og ånder for det jordnære liv på landet – og forleden var han i marken og hjælpe sin gode ven, bondemanden Alois
Hansi Hinterseer
Hansi Hinterseer, 68, hjælper til i marken sammen med den stærke hest Mädi. På den lille mark høster Hansis ven Alois op mod 5.000 kartofler.
 Foto: Gregers Overvad

Hansi Hinterseer bor i de østrigske alper, hvor bjerge, skove og dyr er en stor del af hans liv.

Hansi Hinterseer
Hansi er selv vokset op på landet – og han lever og ånder for det enkle liv tæt på naturen.
 Foto: Gregers Overvad

Det ligger den 68-årige schlagerkonges hjerte meget nært at behandle naturen med respekt, og han elsker den gammeldags og traditionelle måde at dyrke jorden på.

For nylig tog Hansi turen fra sin hjemby Kitzbühel til byen Matrei i Østtyrol for at besøge sin ven, landmanden Alois.

Alois og Hansi Hinterseer
Hansi er bondemand for en dag, hvor han hjælper vennen, landmanden Alois med at slæbe træ ned fra bjergene.
 Foto: Gregers Overvad

- Min gode ven er fantastisk. Jeg har kendt ham i ti år. Han lever tæt med naturen og arbejder tæt med sine heste, fortæller Hansi Hinterseer til SE og HØR, da vi møder ham ude i kartoffelmarken.

Hansis ven Alois er landmand på den helt gammeldags facon.

Hansi Hinterseer
Efter hesten Mädi har slæbt træ ned fra bjergene og trukket ploven på marken, får den masser af ros af Hansi.
 Foto: Gregers Overvad

Han dyrker jorden med sin stærke arbejdshest foran ploven, for oppe i bjegene kan maskinerne ikke køre, så det er nødvendigt at bruge en hest.

Sponsoreret indhold