Kendte14. januar 2022

Hans Lindberg rejser til EM

En skade i truppen har fået landstræner Nikolaj Jacobsen til at indkalde Hans Lindberg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210721-201531-a-1920x1376we.jpg
 Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I dag er jo en dag, hvor det er de kongelige, som er i fokus.

Det er dagen, hvor Dronning Margrethe fejrer 50-års jubilæum som regent.

Så selvfølgelig er det da også i dag, at Hans Lindberg drager mod landsholdstruppen og europamesterskaber i Ungarn og Slovakiet.

Lindberg har nemlig fået det kongelige tilnavnet Hans ”Majestæt” Lindberg. Det navn fik han allerede som ung spiller i Helsinge, og det har hængt ved lige siden.

Måske er det ikke kun håndbold, du kan genkende ham fra. For Hans Lindberg har nemlig også været SE og HØR-mand. Det er 10 år siden, og du kan se ham som SE og HØR-mand lige her.

Det lignede ikke, at Hans Lindberg skulle være en del af EM-slutrunden. Men en skade har nu fået landstræneren på andre tanker.

- Landstræner Nikolaj Jacobsen har i dag sendt bud efter fløjspilleren Hans Lindberg, der nu er på vej til den danske EM-lejr i Ungarn, lyder det fra Dansk Håndbold Forbund.

Det er fløjspilleren Johan Hansen, som har fået en fiberskade. Den skade gør ham ukampdygtigt, og derfor er der ringet til Hans Lindberg, som er taget mod Ungarn.

Lindberg er noget af et landsholdskoryfæ, og han har spillet intet mindre en 272 kampe, hvor han har scoret 756 gange.

Selvom han er blevet 40 år, og det er lille år siden, at Lindberg seneste tog den rød/hvide trøje overhovedet, tyder intet på, at Hans ”Majestæt” har glemt, hvordan man smider bolden i kassen.

Han ligger nummer tre på topscorerlisten i den tyske Bundesliga med hele 111 i denne sæson, så det er noget af en kanin, Jacobsen trækker af op af hatten.

Lindberg er ikke den eneste spiller, der har rejst til Ungarn og EM i dag. Også målmanden Jannick Green, der blev testet positiv for corona, er rejst dertil, efter han afleverede en negativ test.

Landsholdet næste kamp er lørdag klokken 20:30 mod Slovenien.

Sponsoreret indhold