Annonce
Kendte3 timer siden

Halvt år efter kraniebrud: Karen-Helene Hjorth vender tilbage til TV 2

En voldsom ladcykelulykke gav Karen-Helene Hjorth kraniebrud og et halvt år væk fra arbejdet. Nu er den garvede TV 2-vært på vej tilbage
Karen-Helene Hjorth
Karen-Helene Hjorth var i starten af sommeren involveret i en voldsom ulykke på sin ladcykel, hvilket forårsagede et kraniebrud og en voldsom hjernerystelse.
 Foto: Gregers Overvad, Privat
Annonce

LÆS OGSÅ: KAREN-HELENE HJORTH I VOLDSOM ULYKKE

Siden juni har TV 2-værten Karen-Helene Hjorth været sygemeldt efter en voldsom ulykke på sin ladcykel. Nyhedsdronningen blev slynget over styret og fik både kraniebrud og en alvorlig hjernerystelse.

Efter knap et halvt års sygemelding er News-værten dog så småt på vej tilbage på arbejde. Det fortæller hun i et interview med SE og HØR.

- Jeg har det lige præcis så godt, at det er realistisk, at jeg kan komme tilbage på arbejde i et meget stille og roligt tempo.

- Jeg har været i et arbejdsrettet forløb hos Center for Hjerneskade de sidste mange uger. Det er et forløb, der kognitivt og kommunikativt ruster en til at komme tilbage på arbejde efter at have haft en omgang, som jeg har, fortæller Karen-Helene.

Annonce

Helt konkret er planen, at den populære vært har første dag tilbage hos TV 2 onsdag den tredje december. En dag hun har set frem til længe.

Karen-Helene Hjorth
TV 2-værten ved endnu ikke, hvornår hun får comeback på skærmen.
 Foto: Dan Mariegaard

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage på arbejde, og jeg er meget taknemmelig for, at alt tyder på, at det godt kan lade sig gøre, lyder det fra Karen-Helene, som dog også har været nervøs for sin tilbagevenden.

Annonce

- Selvfølgelig er det også forbundet med en nervøsitet og ængstelse omkring, hvad nu hvis jeg ikke kan det, som jeg gerne vil kunne. Det prøver jeg på at lade være med at dykke alt for meget ned i, fordi jeg ved det ikke, før jeg gør det.

Skånekost

Hvis du sidder derude og glæder dig til igen at se Karen-Helene på skærmen på TV 2 News, så skal du dog væbne dig med tålmodighed.

Annonce

I første omgang bliver arbejdsdagene af ganske kort varighed, hvor ankerkvinden som en start skal være med til nogle møder og spise frokost med sine savnede kollegaer.

Før hun for alvor kan fortælle danskerne om nyheder fra ind- og udland skal Karen-Helene igennem en del genoptræning i studiet foran kameraet, hvor det altså ikke bliver sendt ud til seerne.

- Jeg glæder mig til at se mine kollegaer og til at få den hverdag, som jeg har været vant til de sidste 20 år på TV 2. Det er en kæmpestor del af mit liv og min identitet, siger ankerkvinde.

Annonce

Samtidig er hun fuld af taknemmelighed over for sin arbejdsplads, som har givet hende tid og plads til at komme på benene efter den voldsomme ulykke.

- TV 2 har været helt eminent fantastiske til at rumme den her situation, og de har haft virkelig åbne arme i forhold til de råd og den vejledning, Center for Hjerneskade er kommet med. Hele planen for min tilbagevenden er lavet i samarbejde med Center for Hjerneskade og min neuropsykolog, forklarer Karen-Helene.

Tog hårdt på datteren

Selv om News-profilen altså er på vej tilbage til sit normale liv knap et halvt år efter ulykken, så er hun ikke i fulde omdrejninger endnu.

Annonce

- Jeg døjer med noget ondt i hovedet, og jeg har noget bøvl med nakken og nogle spændinger, som jeg selvfølgelig får behandling for, fortæller Karen-Helene, som også har problemer med at holde fokus og overblik.

Men TV 2-favoritten retter en stor ros afsted mod det danske sundhedsvæsen for den behandling, hun har fået gennem hele forløbet.

Værten har egentlig en privat sundhedsforsikring, men det har slet ikke været nødvendigt at tage den i brug.

Karen-Helene Hjorth
Den voldsomme ladcykelulykke, kraniebruddet og den kraftige hjernerystelse har ikke kun været hård for Karen-Helene. Også hendes 13-årige datter Anna-Klara har været påvirket af den svære tid.
 Foto: Hanne Juul

- I mit job er jeg som regel i nærheden af sundhedsvæsenet, når noget ikke fungerer med kritiske interviews, og hvad ved jeg. Jeg må bare sige, at jeg er helt på røven over, hvor godt den del af systemet har fungeret, slår Karen-Helene fast.

Annonce

Og det var ikke kun hende som patient, sundhedsvæsenet tog sig af.

Også nyhedsværtens 13-årige datter Anna-Klara har fået uvurderlig hjælp.

- De har også tilbudt pårørendesamtaler med en neuropsykolog til min datter, fordi det har jo også været sindssygt hårdt for hende alt det her, forklarer Karen-Helene, som grundlæggende er ekstremt taknemmelig for, at systemet har grebet hende.

Annonce

Der kommer altså til at gå en rum tid, før hun vender tilbage på skærmen, da hjernen stadig er ved at komme sig.

Selv kan Karen-Helene intet huske fra den voldsomme ulykke i sommer, hvilket hun er lykkelig for. Med sine egne ord ville det være "overdrevet traumatisk" at kunne huske.

Annonce

Sponsoreret indhold