Kendte24. maj 2020

Hailey Bieber om det første kys: Vi sneg os ud

Haileys forældre var åbenbart ikke meget for, at de to unge mennesker havde noget med hinanden at gøre, da modellen stadig boede hjemme
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Nu afslører 23-årige Hailey Bieber, hvordan hende og husbonden Justin Biebers allerførste kys foregik.

Det gør den gudesmukke model og datter af skuespilleren Stephen Baldwin i en livesending på Justins Facebook-side, da hun besvarer det første spørgsmål fra de fans, der ser med.

- Okay, der bliver spurgt: Hvordan var jeres første kys? Kan du huske det, spørger hun forventningsfuldt sin mand, hvis hukommelse åbenbart ikke fungerer ligeså godt som hendes.

- Historien bag det hele, er, at han inviterede mig ud til sushi, og jeg spurgte mine forældre, om jeg måtte tage afsted. De sagde nej, indleder Hailey på liven fredag eftermiddag, før hun fortæller videre:

- De sagde, at det under ingen omstændigheder kunne komme på tale. Du skal ikke til middag med Justin alene. Det kommer ikke til at ske, sagde de.

Hailey Bieber fortæller mere af historien om en af parrets første rigtige dates, der foregik i al hemmelighed med hjælp fra søsteren Alaia.

- Jeg boede stadig hjemme på det tidspunkt og min storesøster dækkede for mig, og fortalte mine forældre, at jeg sov i hendes lejlighed, og at alt var godt. Så vi blev ikke afsløret, lyder det fra Hailey.

Den romantiske aften foregik i New York og parret var både i biografen og ude at spise.

- Det var den aften, vi kyssede første gang, siger hun med et smil.

- Var det godt, spørger Justin herefter drillende.

- Yeah! nikker hun.

Det var også godt for Justin, afslører han herefter. De to unge mennesker blev første gang set sammen i Los Angeles helt tilbage i 2015. De blev gift ved en lille ceremoni i 2018 efterfulgt af en større fest i 2019.

Artiklen fortsætter efter billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/bieber_2.jpg
 Foto: MEGA

Justin og Hailey Bieber har datet (mere eller mindre i smug åbenbart) siden 2015

De to har været i hjemmekarantæne sammen i Canada siden coronaudbruddets start, men er nu hjemme i Los Angeles igen.

Nysgerrige fans spurgte også Biebers, hvornår de fandt ud af, at de elskede hinanden.

- Som vi brugte mere og mere tid sammen, indså vi kvaliteterne. Jeg fandt ud af, hvad jeg bedst kunne lide ved dig. Flere og flere ting, der var betagende, svarer 26-årige Justin, før Hailey tilføjer:

- Jeg var vidst ret stædig. Jeg ville aldrig indrømme direkte, at jeg var forelsket... Før det var for åbenlyst.

Hvor længe der gik fra det første kys til de første hede nætter på lagenerne, er ikke til at vide. Men Justin afslørede for nylig, at han gerne ville have ventet med sex før ægteskabet, hvis han kunne gå tilbage og gøre det om.

Hailey var dog ikke spor enig.

- Jeg ved ikke, om jeg ville sige det samme, men vi har også haft forskellige oplevelser med alting, forklarer den 23-årige model.

Sponsoreret indhold