Håndboldherrer før EM: Aflyser vigtig kamp
Det danske herrelandshold samles inden længe for at rejse til EM.
Inden da skulle Mikkel Hansen og co. have mødt Egypten i en testkamp 9. januar, men den er nu aflyst.
Det fortæller sportschef i Dansk Håndbold Forbund (DHF) Morten Henriksen til TV 2 Sport.
Det er planen
EM spilles i Ungarn og Slovakiet fra 13. til 30. januar. Danmark spiller sin første kamp på turneringens første dag.
Her venter Montenegro.
Derudover skal Danmark møde Nordmakedonien og Slovenien i det indledende gruppespil.
Alt kan ske
Mødet med egypterne var en del af et opvarmningsstævne i Frankrig, men på grund af coronapandemien er det nu aflyst.
Dermed er en testkamp mod Norge i Hillerød 6. januar lige nu den eneste, landsholdet har i kalenderen inden EM. Men det kan der blive ændret på.
- Nu skal vi til at finde ud af, hvad der giver mening.
- Det kan godt være, at vi arrangerer endnu en kamp mod Norge, men lige nu ved jeg ikke noget, siger Morten Henriksen til TV 2 Sport.