Kendte30. marts 2023

Gwyneth Paltrow i retten: Noget HELT uventet løber med opmærksomheden

Hollywood-stjernen har en opsigtsvækkende accessory med i retten – og de sociale medier er uforholdsmæssigt yderst besatte af hendes "arm candy"
Gwyneth Paltrows blå notesbog, som hun troligt bærer med sig i retten, har fået uventet meget opmærksomhed. nbsp;
Gwyneth Paltrows blå notesbog, som hun troligt bærer med sig i retten, har fået uventet meget opmærksomhed.
 Foto:Pool/AFP/Ritzau Scanpix

Er du til retsdramaer med stjernestøv, har du sikkert fulgt med i den sag, der lige nu kører mod Hollywood-stjernen Gwyneth Paltrow.

Den 50-årige skuespiller sidder på anklagebænken efter en skiulykke tilbage i 2016, og mens årvågne fans indledningsvist sammenlignede hendes look i retten med Jeffrey Dahmers, så er det nu noget helt andet ved hendes fremtoning, der løber med opmærksomheden.

Den blå Smythson-notesbog præget med initialerne G.P. er blevet retssagens uventede stjerne. 
Den blå Smythson-notesbog præget med initialerne G.P. er blevet retssagens uventede stjerne.
 Foto: AP/Splash/Ritzau Scanpix

Dag efter dag slæber Paltrow en iøjnefaldende blå notesbog med, og det er ikke én, hun lige har snuppet nede fra kopirummet.

Stjernen, der har for vane at promovere vanvittigt dyre produkter, ejer naturligvis en håndlavet notesbog i lammeskind fra luksusmærket Smythson. Den blå notesbog bærer hendes initialer og koster ifølge Yahoo! News svimlende 1900 kr.

Notesbogen kan også bruges som værn mod nysgerrige fotografer. 
Notesbogen kan også bruges som værn mod nysgerrige fotografer.
 Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Og på Twitter bemærker flere og flere notesbogen – og der er allerede faldet adskillige kække kommentarer om den.

– Gwyneth Paltrow tager noter i retten i en notesbog til 1900 kr. Hvordan i alverden kan en notesbog være så meget værd?!? Og selv hvis du havde råd, ville du så bruge så mange penge på en notesbog?, lyder det fra én.

– Som en kontorartikel-pige kan jeg ikke lade være med at tænke på Gwyneth Paltrows blå notesbog, lyder det fra en anden.

– Denne notesbog til 1900 kr. … Hvorfor dækker hun sit ansigt med den, når det konstant vises i retten. Ordet prætentiøs dukker op, raser en anden.

Men ja, dårlig omtale er bedre end ingen omtale, for på Smythsons hjemmeside er notesbogen simpelthen udsolgt.

Sponsoreret indhold