Kendte26. februar 2020

Gwyneth Paltrow gør grin med coronavirus

Gwyneth Paltrow tager bestemt ingen chancer med den frygtede coronavirus, men det betyder ikke, at hun ikke har det sjovt samtidig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gwyneth-01.jpg
 Foto: MEGA

Coronavirus hærger over hele verden, så når Gwyneth Paltrow skal rejse, bliver det med fuldt beskyttelsesudstyr.

På en flyvetur til Paris var den 47-årige skuespiller og Goop-grundlægger pakket ind i en tyk, sort maske, der skulle beskytte hende på rejsen.

- Paranoid? Forsigtig? Panikken? Rolig? Pandemi? Propaganda? Paltrow vil bare lægge sig og sove med den her ting på på flyet, skriver hun i et Instagram-opslag og fortsætter:

- Jeg har allerede været med i den her film, skriver hun med en humoristisk henvisning til sygdomsfilmen "Contagion" fra 2011, hvori hun spiller patient nul - altså den første smittede med en farlig virus, der udsletter en stor del af verdens befolkning.

Se Gwyneth Paltrows opslag her:

Gwyneth Paltrow er bestemt ikke den eneste i Hollywood, der er blevet konfronteret med coronavirus.

Produktionen på den kommende "Mission: Impossible 7"-film er blandt andet blevet sat på pause, da indspilningerne foregår i Italien, hvor virussen lige nu er fuldt udbrud.

Sponsoreret indhold