Gunnvør Dalsgaard taler ud om stramt forhold til pressen

Hjemme i herskabslejligheden på Østerbro i København inviterer Gunnvør Dalsgaard indenfor, når hun, tidligere chefredaktør for Ekstra Bladet Poul Madsen, skuespillerinde Trine Appel og influencer Daniel Hoff er samlet i ”Til middag hos…” for at imponere med deres madkundskaber.

Overfor sine gæster fortæller den nu garvede ”Forsidefruer”-personlighed blandt andet om livet som enlig mor til tre børn, som hun har sammen med tidligere model Oliver Bjerrehuus, om at ville noget helt andet karrieremæssigt med sit liv – og om et ret så stramt forhold til pressen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Foto: Kaspar Wenstrup

Tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, Poul Madsen, spørger blandt andet Gunnvør, hvordan hun har det med at være på forsiden:

- Det har jeg det ikke godt med, det synes jeg ikke, jeg har – det er det korte svar, lyder det fra Gunnvør, der i sin tid dukkede op i pressen, da hun indledte et forhold til Oliver Bjerrehuus.

- Jeg er jo landet i det her oprindeligt på en lidt ufrivillig måde. Jeg har selvfølgelig selv valgt at være kærester med en meget offentlig person, forklarer Gunnvør og uddyber:

- Men jeg var jo dødforelsket, så det var ikke noget, jeg kunne finde på at vælge fra af den grund. Og jeg tænkte vel også hele tiden, at det bliver vel bedre, eller det løser sig.

- Jeg var bare ikke klar over, hvor meget det fyldte – der blev skabt et narrativ, som jeg ikke kunne genkende. Og det syntes jeg, var rigtig, rigtig svært, forklarer Gunnvør videre.

Artiklen fortsætter under billedet …

Gunnvør Dalsgaard inviterer indenfor i "Til middag hos..." Foto: NENT Group

Poul Madsen køber dog ikke helt forsidefruens forklaring:

- Jeg har svært ved at tro på, at Gunnvør ikke kan lide det, fordi så tror jeg, man ville træde ud af det der liv. Og derfor tror jeg, det er sådan en dobbelthed i det. At det på en eller anden måde er noget, hun er god til. Og samtidig er det indimellem for intimiderende, lyder det fra den tidligere Ekstra Bladet-chef.

- Jeg får ikke medlidenhed med Gunnvør, når jeg hører hendes historie – tværtimod.

Gunnvør Dalsgaard forklarer videre, at hun så ”Forsidefruer” som en mulighed for at skabe et mere ”helstøbt billede” af sig selv.

Noget, hun således inden da langt fra kunne se, når hun læste om sig selv i medierne.

Se klippet, hvor Gunnvør fortæller om et stramt forhold til pressen, nedenfor.

Du kan se ”Til middag hos” på Viaplay allerede nu og mandag, tirsdag, onsdag og torsdag på TV3 klokken 19.00.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close