Kendte10 timer siden

Gun-Britt Zeller ramt af voldsomt hårtab: - Jeg vil ikke skjule det

Den ikoniske kendisfrisør Gun-Britt Zeller mener selv, at hun har tabt op til halvdelen af sit hår, og nu har hun måske fundet forklaringen
Gun-Britt åbner op om voldsomt hårtab.
Gun-Britt åbner op om voldsomt hårtab.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Gun-Britt Zeller afslører: Blev banket af eksmand

Hun har i årtier været synonym med sundt, stærkt og smukt hår. Men nu er det Gun-Britt Zeller selv, der kæmper med en hårkrise.

Den 75-årige frisørikon har oplevet et så markant hårtab, at hun vurderer at have mistet omkring halvdelen af sit hår.

Sådan lød melding fra Gun-Britt selv, da hun for en uge siden delte et Instagram-opslag fra sommerferien med sin mand, Torben.

- Jeg har tabt det halve af mit hår. Det har jeg altså. Jeg trækker jo det halve af håret af, og jeg ved ikke hvorfor, lød det i opslaget.

Og når man deler sådan noget på Instagram, så findes der som oftest en masse velmenende følgere, der har et utal af gåde råd.

Gun-Britt, der tidligere har oplevet lettere hårtab, men aldrig noget i denne skala, troede først, at det skyldtes travlhed eller vitaminmangel, men en særlig besked vakte hendes opmærksomhed.

En følger nævnte nemlig, at hendes nyligt påbegyndte behandling mod knogleskørhed kunne have hårtab som bivirkning – en mulighed, hun nu vil undersøge nærmere.

Trods chokket og den synlige forandring insisterer Gun-Britt på åbenhed frem for skam.

– Jeg har tidligere tabt hår, men aldrig så meget som nu. For mig handler det om at være åben om det. Jeg vil ikke skjule det, uddyber Gun-Britt over for HER&NU.

Til gengæld deler Gun-Britt et lille trick til, hvordan man kan gøre håret lidt kraftigere, hvis man står i samme situation, som hun gør.

Det klip kan du se her:

Sponsoreret indhold