Kendte30. september 2020

Guldlok: Umut Sakarya overrasker med vildt nyt look

Stjernekokken bag Guldkroen og Guldgrillen er blevet... blond?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/umut_tsl_20200810_0170.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Han har aldrig forsøgt sig med hårfarve før.

Men 2020 skulle da selvfølgelig også byde på "new me" for den 30-årige kendiskok Umut Sakarya, der nu flasher et helt nyt look på Instagram.

Ifølge Ekstra Bladet affødte det nye look en storm af sammenligninger mellem Umuts nye harfarve og andre kendisser - eksempelvis retsordfører for Venstre Inger Støjberg, som Umut nu giver klar besked.

"Nu kan du ikke længere sige nej til en date," skriver han flabet og tagger Inger.

Det er da bestemt heller ikke første gang, Umut overrasker med et nyt look. Sidst var det bare skægget, der blev eksperimenteret med.

Selvom coronakrisen er hård ved restauratørerne for tiden, er Umut fortrøstningsfuld. Det fortalte han for et par uger siden til SE og HØR.

Regeringens påbud om mundbind gør ellers livet besværligt for mange gæster og serveringspersonale, mens begrænsninger i åbningstid har store konsekvenser.

Alligevel fandt den rapkæftede kendiskok alle reglerne og retstriktionerne en lille smule fjollede.

- Det giver jo ikke mening, at man her i min restaurant skal bære mundbind, men at jeg kan gå i Føtex bagefter, hvor der er 600 mennesker uden mundbind, fortalte han.

Mundbind eller ej, nu kan du i hvert fald genkende Umut på, at han er blevet lidt lysere i toppen.

Sponsoreret indhold