Kendte22. februar 2023

Gulddreng udstilles på Nationalmuseet

Gulddreng har det med at dukke op på overraskende tidspunkter, men dette havde vi godt nok ikke set komme
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Gulddreng interview.
 Video: SE og HØR

Egtvedpigens avatar, Frederik 3.s kunstkammer og skatte fra vikingetiden. Det er bare nogle af de ting, man kan se på Nationalmuseet. En af de nyeste udstillinger byder dog også på en noget anderledes attraktion: Gulddreng.

Sangeren Malte Eberts humoristiske alter ego har simpelthen fået en plads på museet i sin egen glasmontre – godt nok som en mannequin, men dog iført Gulddrengs gear og garderobe helt ned til det gyldne segboard, han ynder at køre ind på scenen på.

Gulddreng er et led i Nationalmuseets udstilling "KA-CHING! – Show me the money", som fortæller historien om penge – og bagmanden Malte Ebert har selvfølgelig været inde at kigge på ham.

Det gjorde han sammen med skuespilleren Alex Høgh Andersen, hvilket de begge har delt videoer af på deres respektive Instagram-profiler.

– Den danske danger Gulddreng er kendt i Danmark for hits som "Model". Men han er ikke kun kendt for sine sange. Han er også kendt for sin ekstravagante stil og sin kærlighed til luksusvarer. Hans tøj og smykker er her udstillet, står der i udstillingens pjece om Gulddreng.

Sponsoreret indhold